Den 46-årige Judy Meiniche, som den 7. februar blev fundet død, arbejdede som pædagog på bostedet Blåkærgård, der ligger i landlige omgivelser cirka fem kilometer fra Viborg centrum.
* Det er et bosted for mennesker med psykiske lidelser og misbrug af rusmidler.
* Den 7. februar tog pædagogen på en køretur med en 39-årig, der var beboer på Blåkærgård.
* De ville gå en tur i skoven, men der blev slået alarm, da de ikke vendte tilbage til den aftalte tid.
* Den kvindelige pædagog blev fundet dræbt af flere knivstik ved ishuset ved Hald Sø. Der var tegn på, at gerningsmanden har forsøgt at udnytte kvinden seksuelt i forbindelse med drabet.
* Den 39-årige blev kort efter anholdt og har tilstået drabet.
* I september viste en mentalundersøgelse, at manden er sindssyg og derfor er uegnet til straf. Han har tidligere fået to behandlingsdomme.
* Retslægerådet skal nu se på mentalerklæringen og vurdere, om de er enige i konklusionen.
/ritzau/