Fakta om børnedødelighed på verdensplan

Børnedødeligheden blandt børn under fem år er siden 1990 faldet med 41 procent. Det viser nye tal fra Unicef.

* Børnedødeligheden blandt børn under fem år er siden 1990 faldet med 41 procent. I 1990 døde knap 12 millioner børn, i 2011 var tallet mindre end 6,9 millioner.

* Timor-Leste, Bangladesh, Laos og Liberia har reduceret børnedødeligheden med cirka to tredjedele.

* I 2011 fandt næsten 50 procent af alle dødsfald blandt børn under fem år sted i kun fem lande: Pakistan, Kina, Indien, Nigeria og Den Demokratiske Republik Congo.

* Børnedødeligheden blandt børn under fem år er steget i Somalia, Mali, Burkina Faso, Den Demokratiske Republik Congo, Tchad og Cameroun.

* 8 ud af 10 lande med høj børnedødelighed er lande i konfliktsituationer.

* Hver dag dør knap 19.000 børn under fem år. De hyppigste årsager er lungebetændelse, fødselskomplikationer, diarré, malaria og komplikationer under graviditeten.

* Over en tredjedel af dødsfald blandt børn under fem år hænger sammen med underernæring.

* Cirka 40 procent af dødsfald blandt børn under fem år sker i løbet af barnets første 28 dage.

* Uden behandling vil halvdelen af hiv-smittede børn dø, inden de fylder to år.

Kilde: Unicef, 2012

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.