Den første fredag i hver måned kommer det såkaldte kongetal fra USA. Det er tallet for, hvor mange nye amerikanske job udenfor landbruget, der er blevet skabt i den foregående måned.
Tallet får stor opmærksomhed blandt økonomer og er en retningspil for, hvordan verdensøkonomien har det, da USA er verdens største økonomi. For går det godt i USA, går det også godt i Europa - og i lille Danmark.
* Tallet siger noget om amerikanske virksomheders tro på fremtiden. Om de tør investere og ansætte folk i stedet for at fyre og skrue ned på hanerne.
* Tallet er vigtigt af to årsager:
- er det positivt, vil det være et bevis på, at det private erhvervsliv er ved at være i stand til at drive det offentlige betalte opsving videre.
- og i et lidt længere perspektiv er det et nøgletal, der indeholder en masse ny information både om erhvervslivet, forbruget og boligpriserne, som er de vigtigste komponenter i økonomien.
* Går det godt hos amerikanerne, så betyder det meget for os i Europa, der har mange virksomheder, som lever af at sælge varer og tjenesteydelser til amerikanerne.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.