EU mener, at fiskekvoterne af torsk i Østersøen skal mindskes dramatisk. Det har dog skabt splid mellem EU-landene.
På et møde i Luxembourg mellem EU's fiskeriministre, som endte med at vare 14 timer, faldt en aftale om fiskekvoterne for 2017 alligevel på plads mandag aften.
Læs her om aftalen:
* Før mandagens møde mellem EU's fiskeriministre i Bruxelles havde Europa-Kommissionen med opbakning fra forskere fremlagt et udspil til en væsentligt reduktion af fiskeriet af torsk i Østersøen.
* Kommissionen havde foreslået en reduktion på 88 procent i den vestlige Østersø og 39 procent i den østlige.
* Men så langt lykkedes det ikke at nå, fordi modstanden fra ministrene fra Tyskland og Danmark var for stor.
* I stedet endte det med en aftale om en reduktion på 56 procent i den vestlige Østersø og 25 procent i den østlige.
* Også lystfiskerne er blevet en del af aftalen. Fra slutningen af 2016 må lystfiskere maksimalt fange fem torsk om dagen. Det kan blive skåret ned til kun tre torsk i februar og marts næste år.
Kilder: EU-Kommissionen, TT
/ritzau/