Morten Messerschmidt er langt ude, når han begrunder sin stemme for en begrænsning af strejkeretten for togpersonale med hensyn til ældre og handicappede.
Det mener Henrik Horup, der er formand for Dansk Jernbaneforbund.
"Han styrer fuldstændig over mål. Der er jo ikke nogen vitale samfundsfunktioner i jernbanedrift overhovedet. Hvis man strejker kan det højest betyde, at folk ikke kan komme på arbejde," siger han.
Varm fortaler for strejkeretten
Reaktionen kommer efter en artikel i Avisen.dk, hvor stemmeslugeren fra Dansk Folkeparti kritiseres for politisk slingrekurs i forhold til social dumping.
Læs også: Messerschmidt i slingrekurs om social dumping
Forud for valget til Europa-Parlamentet den 25. maj profilerer Morten Messerschmidt sig som ivrig forkæmper mod social dumping.
Men i januar stemte han for, at der skal opretholdes et minimums-serviceniveau under strejker inden for offentlig transport.
Det vil i praksis sige en begrænsning af strejkeretten for togpersonale.
Men Messerschmidt mener ikke, at der er tale om et angreb på strejkeretten, som han erklærer sig som varm fortaler for.
"Jeg læser forslaget sådan, at man i tilfælde af strejke gerne må udføre transport for særlige grupper. For eksempel handicappede eller ældre. Det synes jeg, er ok," sagde han til Avisen.dk.
Ifølge Henrik Horup er der dog ingen tvivl om, at afstemningen var en direkte trussel mod den Danske Model, hvor det er tilladt at strejke.
"Hele den Danske Model bygger jo på din mulighed for at strejke helt legalt. Så det giver ingen mening, at han gør sig til fortaler for strejkeretten, og så stemmer, som han gør her," siger han.
Kovending efter Vejlegården
Argumentet med at sikre togdriften af hensyn til handicappede og ældre holder ikke, mener formanden for togpersonalet.
"Det er helt uigennemtænkt, det han siger. Det her minimumsspørgsmål kan du bruge i forhold til politi, fængelsvæsen og hospitaler, hvor det er vitale samfundsfunktioner, men inden for offentlig transport skyder han helt over mål," siger Henrik Horup.
I forbindelse med Vejlegårdssagen i 2012 stillede Dansk Folkeparti sammen med Venstre forslag om at begrænse strejkeretten.
Et forslag, som dog hurtigt blev pillet af banen.
Udover Morten Messershcmidt var det kun Venstres Morten Løkkegaard og løsgængeren Anna Rosbach, som stemte for forslaget om at begrænse strejkeretten for togpersonale.
Venstres Jens Rohde stemte til gengæld imod forslaget, som ikke blev vedtaget. Det samme gjorde fem andre danske medlemmer af Europa-Parlamentet, mens de fire resterende undlod at stemme.
Morten Løkkegaard har oplyst, at han trykkede forkert, og derfor efterfølgende har ændret sin stemme.
Artiklen er korrigeret den 13. maj, da det viste sig, at Morten Løkkegaard havde ændret sin stemme. Avisen.dk beklager.
Januar 2014: Stemte blankt til udbudsdirektivet, som giver mulighed for at indføre kædeansvar i offentlige kontrakter.
"Jeg var ærgerlig over den aftale, der blev indgået på udbudsdirektivet, fordi den ikke hævede terskel-værdien og løste problemerne med forhåndsgodkendelser. ... Da jeg til gengæld glædede mig over reglerne om kædeansvar, ville jeg ikke stemme imod. Sådan er det jo i ethvert parlament, at man må foretage en samlet afvejning."
Januar 2014: Stemte for, at der skal opretholdes et minimums-serviceniveau under strejker inden for offentlig transport.
"Jeg læser forslaget sådan, at man i tilfælde af strejke gerne må udføre transport for særlige grupper. For eksempel handicappede eller ældre. Det synes jeg, er ok."
April 2014: Var ikke til stede, da der blev stemt om håndhævelses-direktivet, der giver mulighed for øget kontrol og kædeansvar.
"Jeg har deltaget i godt 80 procent af afstemningerne. Men kunne altså ikke være til stede lige denne dag. Havde jeg været til stede, ville jeg have stemt for."