Kædeansvar, strejkeret og krav om arbejdstilladelser.
Hjemme har Morten Messerschmidt kastet sig glødende ind i kampen mod social dumping. Men i Bruxelles er det en lidt anden kamp, han kæmper.
Det viser en gennemgang af en række afstemninger i Europa-Parlamentet.
Så sent som i januar stemte spidskandidaten for Dansk Folkeparti for et forslag, som begrænser retten til at strejke, lige som han undlod at tage stilling til et forslag, som gør det muligt for kommuner at stille krav om ordentlig løn.
Forud for valget til Europa-Parlamentet den 25. maj anklages Morten Messerschmidt nu for politisk slingrekurs.
"Manden er fuldstændig utroværdig, det er min personlige holdning. Sandheden er, at han stort set aldrig selv har gjort noget mod social dumping," siger Lars Lyngse, der er ledelseskonsulent med speciale i EU i fagforbundet 3F.
DF klar til kædeansvar
Det var et nybrud i det politiske landskab, da Dansk Folkeparti i sidste uge erklærede sig klar til at indføre begrænset kædeansvar.
Partiet har tidligere talt imod lovgivning om kædeansvar, men støtter nu op om, at virksomheder eller kommuner skal holdes ansvarlige, hvis underentreprenører ikke betaler overenskomstsvarende løn til arbejdere.
Morten Messerschmidt selv har udnævnt kampen mod social dumping til et hovedtema ved parlamentsvalget.
Men i januar stemte han blankt, da parlamentet skulle tage stilling til det såkaldte udbudsdirektiv, som gør det muligt for stat og kommuner at stille krav om kædeansvar i offentlige kontrakter.
I samme måned stemte han for en begrænsning af strejkeretten for ansatte i den offentlige transportsektor. Og i april dukkede han slet ikke op, da Parlamentet skulle stemme om det såkaldte håndhævelsesdirektiv, som regulerer medlemslandenes muligheder for at bekæmpe social dumping.
Socialdemokraternes spidskandidat Jeppe Kofod kritiserer Messerschmidt for at foretage en politisk u-vending få uger før valget.
”Morten Messerschmidt har intet gjort i kampen mod løndumping i de år han har siddet i Europa-Parlamentet. Tvært imod har han modarbejdet tiltag, der skal modvirke løndumping. Hans nye meldinger er rent hykleri,” siger Jeppe Kofod.
Demonstrerede med fagbevægelsen
Lørdag indtog Morten Messerschmidt talerstolen, da 3F demonstrerede foran Christiansborg mod løndumping.
Rina Ronja Kari er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU og kritiserer også Messerschmidt for dobbeltmoral.
"Det er hykleri ud over alle grænser, når man som Messerschmidt kan stå til en 3F-demonstration på Christianborg Slotsplads og tordne mod social dumping og så samtidig stemme for en indskrænkning af arbejdernes ret til at strejke mod elendige arbejdsforhold. Det er sgu at føre vælgerne bag lyset," siger hun.
Morten Messerschmidt beskylder kritikerne for at kaste med mudder frem for at diskutere konkret politik.
"Jeg synes, det er nogle ekstremt tynde sager, de kommer med. Og det skal jo grundlæggende dække over, at de godt ved, de selv har ansvaret for, at østudvidelsen har destabiliseret vores arbejdsmarkeder," siger han.
Varm tilhænger af strejkeretten
Messerschmidt understreger, at han deltager i 80 procent af afstemningerne i parlamentet, men var forhindret til at stemme om håndhævelsesdirektivet i april - som han dog ville have stemt for.
Og han er helt uenig i, at ønsket om begrænsning af strejker inden for offentlig transport er et angreb på strejkeretten.
Han erklærer sig derimod som varm tilhænger af strejkeretten, selv om Dansk Folkeparti sammen med Venstre stillede forslag om at begrænse strejkeretten i forbindelse med Vejlegårdssagen i 2012.
"Jeg læser forslaget sådan, at man i tilfælde af strejke gerne må udføre transport for særlige grupper. For eksempel handicappede eller ældre. Det synes jeg er ok," forklarer Morten Messerschmidt.
Ifølge meningsmålingerne står Dansk Folkeparti til at blive det største danske parti i Europa-Parlamentet.
Januar 2014: Stemte blankt til udbudsdirektivet, som giver mulighed for at indføre kædeansvar i offentlige kontrakter.
"Jeg var ærgerlig over den aftale, der blev indgået på udbudsdirektivet, fordi den ikke hævede terskel-værdien og løste problemerne med forhåndsgodkendelser. ... Da jeg til gengæld glædede mig over reglerne om kædeansvar, ville jeg ikke stemme imod. Sådan er det jo i ethvert parlament, at man må foretage en samlet afvejning."
Januar 2014: Stemte for, at der skal opretholdes et minimums-serviceniveau under strejker inden for offentlig transport.
"Jeg læser forslaget sådan, at man i tilfælde af strejke gerne må udføre transport for særlige grupper. For eksempel handicappede eller ældre. Det synes jeg, er ok."
April 2014: Var ikke til stede, da der blev stemt om håndhævelses-direktivet, der giver mulighed for øget kontrol og kædeansvar.
"Jeg har deltaget i godt 80 procent af afstemningerne. Men kunne altså ikke være til stede lige denne dag. Havde jeg været til stede, ville jeg have stemt for."