Efter festen på aktiemarkederne i 2021 var der røde kurstal og inflationssmerte, så langt øjet rakte i 2022.
Det er formentlig en af forklaringerne på, at antallet af danskere, der oprettede en aktiesparekonto sidste år, faldt markant.
Mens der var 114.000 nye aktiesparekonti i 2021, blev der oprettet 75.000 i 2022. Det viser tal fra Finans Danmark.
Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er ikke i tvivl om, at investeringsmiljøet med massive kursfald har været særligt medvirkende til udviklingen:
- Jeg tror dog også, at 2021, som var påvirket af corona, er et år, som i forvejen gav en stor tilstrømning af almindelige danskere til aktiemarkedet.
- Mange brugte tiden derhjemme på at finde ud af, hvad aktiemarkedet var for en størrelse. Det har givet en positiv ketchupeffekt på antallet af konti og har nok også været medvirkende til, at der sidste år blev oprettet færre.
Udviklingen betyder, at der ved udgangen af årsskiftet er næsten 300.000 aktiesparekonti i Danmark.
Aktiesparekontoen er en type konto, der blev indført i 2019. Det er en særlig konto, som skal få flere til at investere i aktier. Den blev indført af den daværende VLAK-regering.
- Det handler om at forsimple det at handle med aktier. Her har det jo for politikerne handlet om at støtte en aktiekultur og sikre, at almindelige danskere ikke får fingrene i klemme i forskellige skatteregler, siger Jacob Pedersen.
Sammenlignet med et normalt depot er beskatning nemlig anderledes. På en aktiesparekonto bliver gevinsten opgjort en gang om året. Den udregnede gevinst beskattes med 17 procent.
Oplever man et tab, registreres en negativ skat, som kan gemmes og modregnes senere.
Man kan indskyde 103.500 kroner på en aktiesparekonto.
På et normalt depot er skatten højere, men man betaler først, den dag man sælger. Derfor er det svært at sammenligne en til en, men for mange vil en aktiesparekonto give en fordel.
I 2023 skal man betale 27 procent i skat af de første 58.900 kroner, mens man skal betale 42 procent af udbytte og gevinst ved salg ud over 58.900 kroner.
Da aktiesparekontoen blev oprettet, var der da også store forventninger til, hvor mange der ville benytte sig af muligheden. Skatteministeriet forventede dengang, at 900.000 ville få en aktiesparekonto.
Oprindeligt var det også tanken, at beløbet man kunne indskyde, skulle hæves til 250.000 kroner. Men det var der ikke flertal for dengang.
/ritzau/