Flere ungdomspartier har haft travlt med at erklære sig som sejrherre efter 63.000 skoleelever torsdag stemte ved et såkaldt skolevalg.
Men selv om de blå partier løb med flest stemmer, er formålet med valget ikke at lave en meningsmåling blandt kommende vælgere.
Det forklarer Kasper Sand Kjær, der er formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, som står bag valget.
- Jeg håber, at der møder nogle elever op i skole fredag, der måske er lidt trætte, fordi de har fulgt valget i aften, men også nogle elever, som har meldt sig ind en politisk ungdomsorganisation, siger han.
- Ellers håber jeg, at de vil stille op til elevrådet eller bestyrelsen i deres lokale forening og på den måde gøre deres mening gældende.
Skolevalget er et undervisningsforløb, som mere end 670 skoler har været tilmeldt. Eleverne har haft et forløb over tre uger, der har haft karakter af en valgkamp.
- Formålet har været, at eleverne kan opleve demokratiet i aktion. De har jo ikke kun skulle stemme, siger Kasper Sand Kjær.
- De har gennem tre uger skulle arbejde med mærkesager, sætte sig ind i dem, og finde ud af, hvad de selv mener.
- Vi vil gerne lære dem, at man stemmer, når der er valg. For vi kan se, at de unges stemmedeltagelse ligger lavere end de voksne, når der er valg.
Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet stemmer mange først, når de er midt i 30'erne, og ikke når de får valgret som 18-årige.
Han var med til at evaluere det første skolevalg i 2015.
- Især selvtilliden blandt eleverne steg. De følte, at de havde meninger, der var værd at lytte til. Det handlede meget om, at troen på sig selv var vigtig for eleverne. Og det er vigtigt i et demokrati, siger han.
Fordi det ikke er alle eller et repræsentativt udsnit af skoler, der deltager i skolevalget, anbefaler Kasper Møller Hansen, at man ikke lægger for meget i resultatet.
/ritzau/