Verdens største sociale netværk, Facebook, vil nu også til at gøre det i sportssponsorater.
Således skriver Daily Mail, at onlineforummet er parat til at smide 40 millioner pund eller 370 millioner kroner efter det engelske landshold.
Ifølge avisens kilder er Facebook med i opløbet på den næste sponsorkontrakt, der, trods landsholdets fiasko ved VM, ventes at blive fordoblet i værdi fra 20 til 40 millioner pund.
Med 400 millioner brugere er Facebook den klart mest kendte virksomhed af de fire sponsorkonkurrenter. Dysten står mod de to mobilselskaber O2 og Orange samt den spanske bank Santander.
Under VM forbød Englands træner, Fabio Capello, ellers sine spillere at bruge Facebook. Men ifølge Daily Mail er der håb forud for skriveri med fodboldstjernerne, hvis ellers kontrakten kommer i hus.
Slutteligt konkluderer avisen, at hvis England ellers fik et hæderligt landshold, ville de også have chancen for at udfordre Lady Gaga i kampen om flest Facebook-fans.
Sangerinden har i øjeblikket mere end 10 millioner af slagsen.