Britisk politi jagter en bande, som har stjålet over 30.000 liter diesel fra en af Storbritanniens vigtigste underjordiske rørledninger.
Myndighederne har anholdt to mænd på 32 og 34 år i forbindelse med tyveriet, som har ført til en lukning af rørledningen.
- Specialister er ved at undersøge den for at se om der er behov for reparationer, hedder det i en udtalelse fra olieselskabet.
Tyvene har tappet brændstoffer omkring 400.000 kroner.
Myndighederne kom på sporet af forbrydelsen, da der blev fundet en stor mængde dieselolie i et industrilager i den sydlige by West Wellow, i Hampshire.
Det er relativt sjældent, at der sjæles fra rørledninger i Storbritannien, mens det sker hyppigt i Nigeria, hvor tyverier af denne type koster staten over 10 millioner kroner årligt.
/ritzau/Reuters