Så går det i gang.
Mandag klokken 11 sætter EU's chefforhandler, Michel Barnier, sig over for Storbritanniens brexitminister, David Davis, i Berlaymont-bygningen i Bruxelles.
Dermed indledes de formelle forhandlinger om betingelserne for den britiske exit fra EU knap et år efter den historiske folkeafstemning, der stemte briterne ud af samarbejdet.
Uret tikker allerede, for briterne aktiverede 29. marts selve exit-proceduren efter EU-traktatens artikel 50.
Den giver to år til at forhandle verdens femtestørste økonomi ud af EU.
Ved starten af mandagens møde i Bruxelles vil Barnier redegøre for det mandat, som de 27 andre EU-lande har givet ham.
Davis vil sige, at Storbritannien ønsker et dybt og særligt partnerskab med EU efter exit.
- En aftale som ingen anden i historien, vil han sige.
Derefter sætter forhandlerne sig ud i tre arbejdsgrupper og går i gang med de svære emner.
Én arbejdsgruppe handler om den økonomiske afregning. En anden handler om de fremtidige rettigheder for EU-borgere i Storbritannien og omvendt. En tredje er en slags diversegruppe om blandt andet at undgå en hård grænse i Irland.
Direktøren for tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, Fabian Zuleeg, siger, at det første møde mest kommer til at handle om forhandlingernes emner, proces og tidsplan.
- Lige nu står det overhovedet ikke klart, hvilken forhandlingslinje der kommer fra den britiske regering, siger Zuleeg.
Premierminister Theresa May er voldsomt svækket efter parlamentsvalget 8. juni, hvor hun mistede sit absolutte flertal.
Hendes parti er dog stadig landets største, men er nu afhængig af andres støtte for at få flertal for sin politik.
May gik til valg på at forlade EU's indre marked, fordi hun prioriterer det højere at bremse arbejdskraftens frie bevægelighed til Storbritannien.
Hun vil også ud af EU's toldunion. Den gør det svært for briterne at lave nye handelsaftaler med resten af verden, mener hun.
Mange ser Mays valgnederlag og Labours store fremgang som vælgernes afvisning af hendes hårde brexit.
Den nye politiske situation har dermed både rejst tvivl om hendes egen fremtid som premierminister og om hendes exit-strategi.
Professor Iain Begg fra det europæiske institut på London School of Economics mener, at der kan være et stemningsskifte på vej i forhold til nogle af Theresa Mays røde linjer.
- Der er endnu ingen, der ved, hvor det hele ender, siger Iain Begg.
EU's plan er i højt tempo at få så meget styr som muligt på især pengene, borgernes rettigheder og den irske grænse.
Hvis der frem til efteråret bliver opnået "tilstrækkelige fremskridt" på de områder, er EU parat til at indlede samtaler om rammerne for fremtidens forhold, herunder en frihandelsaftale.
Sådan ser EU's plan i hvert fald ud, og den ser Storbritannien foreløbig ud til at have accepteret.
Briterne ventes at forlade EU-samarbejdet 29. marts 2019 ved midnat.
/ritzau/