Onsdag er en skæbnedag for det europæiske valutasamarbejde, euroen, og politikernes møjsommelige forsøg på både at redde sig ud af den akutte krise og skærme sig mod nye katastrofer.
Når otte mænd iført røde rober og hatte klokken 10 indtager deres pladser i den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe, følger alverdens finansmarkeder med.
Et ja fra dommerne betyder, at de helt centrale elementer i euroens redningsplan er på skinner. Så kan Tyskland nemlig ratificere traktaterne bag finanspagten og den nye redningsfond, ESM, der skal kunne støtte kriselande med op til 700 milliarder euro.
Et nej kan ifølge de mest dystre forudsigelser trække tæppet helt væk under euroen.
Men skal man tro flertallet af juridiske eksperter og politiske iagttagere, bliver det formentlig et mere mudret "ja, men ...", som kan gøre det endnu sværere for Tysklands regering at gå med i nye redningstogter for euroen.
Der er i tyske medier en udbredt forventning om, at domstolen siger god for de redningsplaner, der allerede er vedtaget. Men at den samtidig nok sætter et loft for, hvor mange milliarder euro, Europas rigeste land kan bidrage med.
Forfatningsdomstolen skal konkret forholde sig til to store spørgsmål, der er indbragt af en række politikere eksperter samt omkring 37.000 borgere.
Klagerne har argumenteret for, at EU's nye finanspagt, der skal sikre stram budgetdisciplin i 25 EU-lande, og den nye permanente euro redningsfond, ESM, er ulovlige og udemokratiske, fordi de begrænser Forbundsdagens kontrol over statsbudget og skatteeuro.
Forbundsdagen har allerede stemt for både finanspagten og ESM, der nu blot mangler præsident Joachim Gaucks underskrift, før de kan træde i kraft i hele eurozonen.
Finansminister Wolfgang Schäuble har på forhånd fortrøstningsfuldt sagt, at regeringen "ikke har nogen plan B, og vi har heller ikke brug for en".
/ritzau/