1.000.000.000.000.
Det er ikke dagens optælling i Onkel Joakims pengetank, men derimod den bunke euro, som EU-Kommissionen har planer om at mobilisere over de næste ti år for at sikre en fair grøn omstilling i Europa.
Tirsdag har to næstformand i EU-Kommissionen fremlagt en skitse over, hvordan det skal ske, så EU kan blive klimaneutralt i 2050, som er det overordnede mål. Godt halvdelen af beløbet skal komme fra EU's kasser.
- Det er et løfte om solidaritet og retfærdighed til dem, som står over for de største udfordringer med at følge os på denne rejse, siger EU-kommissær og næstformand Frans Timmermans, som har ansvar for klima.
De mange penge skal gå til regioner, særligt Østeuropa, der i vid udstrækning er afhængige af kulkraft og andre fossile brændsler. De skal sikre, at disse områder kan omstille sig til klimaneutralitet.
Timmermans' tale i EU-Parlamentet i Strasbourg bliver mødt af en blanding af tilfredse og utilfredse stemmer i den efterfølgende debat. De sidstnævnte er ikke mindst bekymrede over, hvor pengene skal komme fra.
Og socialdemokraterne mener, at beløbet er for småt.
- Vi anerkender det arbejde, som EU-Kommissionen har gjort. Men en billion euro over ti år er bestemt ikke nok. Og EU-Kommissionen ved det, siger formanden for den socialdemokratiske gruppe, Iratxe García.
Hun kræver, at der findes flere penge. Det skal blandt andet ske via flere egenressourcer, altså penge direkte til EU - og ikke via medlemslandenes bidrag til budgettet. En vej hertil skal ifølge García være en digital skat.
Mens godt halvdelen af pengene kommer fra EU-kasser, skal resten komme fra private investorer og medlemslandene.
Den Europæiske Investeringsbank, som i november besluttede at stoppe finansieringen af fossile projekter fra 2021, er en afgørende aktør i processen.
Tirsdag fremlagde EU-Kommissionen sin Investeringsplan for et Bæredygtigt Europa, som årligt skal bidrage med 7,5 milliarder euro, svarende til 56 milliarder danske kroner.
Den plan er et oplæg til de igangværende forhandlinger om det næste flerårige EU-budget, og den kræver EU-landenes - og EU-Parlamentets - accept.
EU-landene står fortsat langt fra hinanden i de forhandlinger. En håndfuld lande, herunder Danmark, står fast på et sparebudget på maksimalt en procent af bruttonationalindkomsten, bni.
/ritzau/