Der er masser, de er uenige om. Men ikke så meget, de skal enes om lige nu.
Selv om der for en sjælden gangs skyld ikke er tidspres på, kan det sagtens blive både hedt og kompliceret, når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og de øvrige EU-ledere torsdag eftermiddag mødes i Bruxelles for at studere unionens byggeklodser.
Thorning lagde onsdag op til topmødet i en tale ud med mere åbent end nogensinde at acceptere, at man ikke længere har ét fælles EU for alle.
Thorning siger selv, at hun bryder med tabuer, når hun erkender, at EU er nødt til at bevæge sig i flere hastigheder. Statsministerens nye ord for den europæiske virkelighed er "fleksibel integration".
Opsplitningen af EU i mindre grupper er allerede en realitet. Mest markant i eurosamarbejdet mellem 17 af de 27 EU-lande.
Og med alle de mere eller mindre faste idéer, der rumler fra statsministre, finansministre, kommissionsformanden, EU-præsidenten og kloge hoveder rundt i verden, er scenen sat for en diskussion, de fleste på sin vis gerne havde været foruden.
Men samtidig en diskussion, som de fleste har erkendt, at de ikke kan undgå. Formentlig også med en ny traktat.
Den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, har i denne uge ligefrem sagt, at han godt kunne tænke sig at sætte traktatskrivningen i gang allerede inden nytår. Mens kommissionsformand José Manuel Barroso prøver at skubbe dén besværlighed til 2014.
De sidste års økonomiske krise har udstillet, at der har været ting, der ikke fungerede godt nok i eurokonstruktionen.
Og at lap på lap på lap aldrig giver en løsning, der er god nok, til at EU og eurozonen er ordentligt skærmet og fremstår troværdigt over for resten af verden og de ubarmhjertige finansmarkeder.
EU-Kommissionen er allerede begyndt at holde meget nøjere øje med alle 27 medlemslandes budgetter gennem det, der i EU-jargonen hedder "det europæiske semester".
Der er også kommet nye, fælles krav til bankernes kernekapital.
Og eurolandene står på nakken af hinanden - især af kriselandene Portugal, Irland og Grækenland - for så langt som muligt og lovligt at sikre, at alle forvalter deres fælles valuta ordentligt.
Næste skridt er en bankunion. Med et fælleseuropæisk banktilsyn, som står til at blive topmødets mest konkrete debatemne.
Udkastet til sluterklæringen sigter stadig mod at have banktilsynet klar til at gå i sving ved årsskiftet.
Det er af mange grunde tvivlsomt, om det kan nås. Blandt andet fordi eurolandene for sammenholdets skyld gerne vil have lande som Danmark og Sverige med. Og der er masser af problemer, der skal løses, før det kan ske.
På den lidt længere bane skal andre elementer af bankunionen falde i hak. Og derefter kommer de endnu større spørgsmål om uddybning af det økonomiske og finanspolitiske samarbejde. Planen for det skal vedtages på topmødet til december.
Det er nu, de europæiske politikere for alvor begynder at tænke højt. Og det er derfor, et topmøde uden pres for at træffe beslutninger pludselig kan blive en afgørende milepæl for, hvordan klodserne i fremtidens EU skal se ud og sættes sammen.
/ritzau/