Da Socialdemokratiet i 2018 foreslog at etablere et dansk modtagecenter for asylsøgere i udlandet, udløste det omgående massiv kritik. Også i Bruxelles.
Men nu er der tegn på, at idéen måske kan blive bredt accepteret i EU.
På mandag skal udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) lede det sidste og afgørende ministermøde på sit område under det danske EU-formandskab.
Mødet kan slutte med en aftale mellem EU-landene om at etablere retsgrundlaget for modtagecentre uden for EU.
- Der er grund til at være forsigtig optimist, for flere og flere EU-lande giver nu udtryk for, at de tænker i samme baner og er interesserede i at etablere modtagecentre uden for Europa, siger Rasmus Stoklund.
Idéen med modtagecentrene er, at asylbehandlingen fremover skal foregå uden for EU.
Det skal dæmpe tilstrømningen til Europa og sikre, at personer, der får afslag på asyl, ikke blot bliver i Europa uden lovligt opholdsgrundlag - som det ofte sker i dag.
EU's asylregler giver allerede medlemslandene mulighed for at afvise at behandle en asylansøgning, hvis ansøgeren kan henvises til et sikkert tredje land, hvor vedkommende har mulighed for at anmode om asyl.
Det kunne i princippet åbne for modtagecentre i tredjelande.
EU-reglerne opstiller dog en række betingelser for forbindelsen mellem asylsøgeren og tredjelandet, som i praksis gør det svært at overføre asylansøgere til asylbehandling uden for Europa.
Det var derfor Danmarks retsforbehold, der gav Socialdemokratiets daværende etpartiregering mulighed for at gå videre med idéen.
Rasmus Stoklund håber, at det mandag vil lykkes EU-landene at blive enige om at lempe EU-reglerne, så et samlet EU eller en række EU-lande kan gå sammen om at overføre spontane asylansøgere fra EU til modtagecentre uden for Europa.
- Der har været et juridisk benspænd i EU-reglerne, som vi fra dansk side har stillet os i spidsen for at løse. Det vil være et meget stort skridt, hvis det lykkes, siger Rasmus Stoklund.
Derfra er der dog fortsat lang vej til, at modtagecentrene kan blive til virkelighed.
Hvis der opnås enighed blandt EU-landene, skal reglerne forhandles på plads med EU-Parlamentet, før de bliver til gældende lovgivning.
EU-Parlamentet har typisk været mere skeptisk over for at stramme asylreglerne end EU-landene.
Efter valget til EU-Parlamentet sidste år har Ursula von der Leyens borgerlige EPP-gruppe dog fået en ny mulighed for at samle et flertal til højre uden om den midterkoalition, der bragte von der Leyen til magten.
Lykkes det at få retsgrundlaget på plads, er næste skridt at finde et eller flere lande uden for EU, der både er villige til at tage imod asylsøgere og i stand til at sikre deres menneskerettigheder.
En opgave, som eksperter flere gange har påpeget, er meget vanskelig.
- I den slags samarbejde skal man nogle gange væbne sig med en lille smule tålmodighed.
- Det er til gengæld min overbevisning, at domstolene ikke vil kunne stoppe det. For EU-landene er forpligtet til at tilbyde folk beskyttelse, men det behøver ikke være i eksempelvis Danmark.
- Derfor kan vi lave et samarbejde om modtagecentre og samtidig leve op til vores internationale forpligtelser, siger Rasmus Stoklund.
/ritzau/