Medlemskabet af EU er ikke nogen god, økonomisk forretning for Danmark. Faktisk er det en klub, vi hvert år taber syv milliarder kroner på at være medlem af, skriver politiken.

Dermed er vi det land, der har størst udgifter ved at være med i unionen i forhold til, hvad vi får tilbage.

En af grundene er ifølge fødevareminister Henrik Høegh (V), at den danske regering ikke er god nok til at hive den landbrugsstøtte hjem, som tilkommer os.

"Vi har problemer, når det kommer til miljø og natur, så vi går efter at få dækning for de omkostninger, vi har på den konto," siger han til Newspaq.

Det er især de lavvandede områder tæt på kysterne og det, at der er natur spredt rundt i landbrugslandet, der gør omkostningerne store for landbruget, forklarer fødevareministeren.

Og her har regeringen altså en opgave foran sig, siger han.

"Vi skal være skrappe til at have fingrene nede i kassen i forhold til at finde midler til at løse vores opgaver på klima, miljø og natur. Vi er et af de lande, der har nogle meget, meget store opgaver der på grund af de lavvandede, kystnære områder," siger han.

Det betyder nemlig, at det såkaldte vandrammedirektiv rammer Danmark særlig hårdt.

En anden årsag til at EU er en underskudsforretning er, at Danmark betaler fuld pris for EU-medlemskabet, mens andre af unionens rige lande som Storbritannien og Sverige får rabat på det kontingent, som alle medlemslande betaler. Det gjorde Danmark også engang, men besluttede i 2001 at begynde at betale fuld pris for at sætte et godt eksempel.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger til Politiken, at alle medlemslandene bør bidrage ligeværdigt til finansieringen af unionen. Derfor er en afskaffelse af EU-rabatterne et mål frem mod det danske EU-formandskab i første halvår af næste år, hvor der skal forhandles om et nyt syvårigt EU-budget.