Søndag aften afsluttes det omfattende valg i EU's 28 medlemslande, som afgør, hvem der får de 751 mandater i det nye EU-Parlament.
Briterne og hollænderne stemte allerede torsdag. Siden fulgte irerne, tjekkerne, slovakkerne, malteserne og letterne, og søndag er der så valg i de resterende 22 lande, heriblandt de europæiske sværvægtere Tyskland og Frankrig.
Så snart de sidste valgsteder lukker i Italien klokken 23, ventes de første foreløbige resultater fra de andre medlemslande offentliggjort.
Højrenationalister og EU-skeptikere ventes at få fremgang flere steder, og overalt i Europa har EU-skeptikerne ført en meget aktiv valgkamp.
Det britiske UKIP og franske Front National kan ende med at blive de største partier i deres hjemlande, mens det tyske, eurokritiske Alternative für Deutschland for første gang ventes at få plads i parlamentet.
- Får vi det, som vi vil, bliver ingenting det samme igen, har UKIP's Nigel Farage bebudet.
Valgstedsmålinger fra Holland tyder dog på et skuffende valgresultat for Geert Wilders og hans islamkritiske og EU-skeptiske Frihedsparti PVV.
De Konservatives spidskandidat, Bendt Bendtsen, erkender, at EU er udfordret.
- Den økonomiske krise har gjort, at EU knager i fugerne, derfor har fredens og frihedens EU fået svære vilkår. Det er især i Syd- og Mellemeuropa, at politikere og EU-skeptikere skyder skylden på Bruxelles, siger han til TV2 News.
Et af de store spørgsmål er, hvor mange der stemmer til EU-valget. Omkring 400 millioner europæere kan stemme, men i 2009 endte stemmeprocenten kun på 43.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters bliver valgdeltagelsen også denne gang omkring de 40 procent, og flere EU-parlamentarikere mener, der vil være tale om en succes, hvis stemmeprocenten når op på de 45.
Trods EU-skeptikernes fremgang er det dog fortsat de traditionelle blokke, som ser ud til at blive størst.
Den konservative og den socialdemokratiske blok kæmper om at blive størst blok, og de konservative har i de sidste meningsmålinger haft et mulehårs forspring.
Dermed vil det proeuropæiske centrum fortsat dominere EU-Parlamentet efter valget.
Men efter år med krise, høj arbejdsløshed og hårde sparekrav fra Bruxelles til en række lande, har det været vanskeligt at vække lysten til at stemme blandt Europas borgere, der føler sig langt fra magtens centrum i EU-hovedstaden.
- Jeg tror på Europa, men synes, der kommer alt for mange regler fra Bruxelles, sagde den 60-årige Margreet de Jonge ifølge nyhedsbureauet NTB, da hun stemte i Holland tidligere på ugen.
/ritzau/