Ensom kamp »Man føler sig ladt i stikken«

Hun begyndte i syvende klasse som en charmerende, køn og dygtig pige, men hun gik ud af niende som en social taber.Måske var årsagen den voldelige storebror. Måske var det de røveriske overfald med pigebanden på Strøget. Måske det enorme fravær fra skolen. Eller måske den ringe hjælp fra de sociale myndigheder.Eller også var det en blanding af det hele, fortæller Tue Bech, Den unge klasselærer fulgte nedturen på nærmeste hold og blev på en lejrskole for alvor draget ind i pigens skæbne.»Pludselig en dag åbnede hun op. Så fik jeg hele historien, om hvordan broren tævede hende og hendes små søstre om natten. Om hvordan hun hadede sin mor. Og om hvordan pigen var begyndt at ryge ud i kriminalitet,« fortæller Tue Bech.Han reagerede hurtigt og advarede de sociale myndigheder. Forgæves, skulle det vise sig. For socialcentret i kommunen sendte ham ikke engang en bekræftelse på, at de havde modtaget hans underretning. Yderligere seks gange de forløbne år henvendte Tue Bech sig, uden at pigen fik den nødvendige hjælp. Imens fortsatte nedturen. I dag er hun arbejdsløs og ude af stand til at tage en uddannelse, fortæller Tue Bech.»Den pige vil være en belastning for samfundet resten af livet. Sådan får vi uddannet sociale tabere,« siger han.

Overtrdte tidsfrister

Som klasselærer for nogle af Københavns mest udsatte børn har han lært at være tålmodig. På få år advarede han 35 gange de sociale myndigheder om, at hans elever var udsat for svigt af forældrene. Men hver gang var mønstret det samme: I bedste fald endte sagen med en værdiløs opringning fra sagsbehandleren til forældrene. I værste fald skete der intet.Under alle omstændigheder overtrådte kommunen gang på gang de lovpligtige tidsfrister for sagsbehandlingen. Eksempelvis kneb det gevaldigt med bare at få sendt en bekræftelse på, at kommunen modtog underretningen – det skal ellers ske senest seks dage efter underretningen. Desuden skal der tages kontakt til forældrene inden for fire uger, og kommunen skal have udfærdiget en såkaldt §38-undersøgelse af barnets adfærd inden fire måneder.»Jeg har aldrig oplevet, at tidsfristen er overholdt. Ofte bliver undersøgelserne slet ikke lavet,« siger Tue Bech, der kalder socialforvaltningens indsats sagerne for »ansvarsforflygtigende«.»Man føler sig ensom, frustreret og ladt i stikken af det system, man er en del af,« siger han.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.