Regeringen vil af med efterlønnen, og det vil komme til at skaffe arbejdspladser, det er efterhånden blevet slået fast af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans regeringsfæller. Men hvordan fungerer den kobling?
Det prøvede Enhedslistens Frank Aaen i dag at få finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at svare på, men svaret har efter eget udsagn ikke gjort ham klogere.
"Det er ejendommeligt, at finansministeren på den ene side referer til beregninger fra vismændene og det økonomiske råd som begrundelse for, at der kommer flere i arbejde, hvis man fjerner efterlønnen. Men når jeg citerer vismændene for at sige, at det er fordi, lønningerne falder, så siger finansministeren, at det tror han ikke på," siger han til Newspaq.
Finansministeren påpeger i stedet, at der er en sammenhæng mellem, hvor mange, der er på arbejdsmarkedet - den såkaldte erhvervsfrekvens - og udbuddet af arbejde.
Hvis efterlønnen afskaffes kommer der flere på arbejdsmarkedet, og dermed vil udbuddet af arbejde også stige.
"Vi udfaser efterlønnen i takt med at en stor del af arbejdsstyrken forlader arbejdsmarkedet. Det er sådan set bare rettidig omhu," siger Claus Hjorth Frederiksen.
Finansministeren sammenligner afskaffelsen af efterlønnen med overgangsydelsen, der eksisterede fra 1992-1996. Her steg erhvervsfrekvensen også, da ordningen blev afskaffet, men det er ifølge Frank Aaen ikke noget godt argument.
"Det giver jo sig selv, at når man fjerner andre muligheder for forsørgelse, så vil flere selvfølgelig søge arbejde. Men der kommer ikke flere arbejdspladser af, at der er flere, der gerne vil have et arbejde," siger han.
Frank Aaen er nu i færd med at udarbejde et skriftligt spørgsmål til finansministeren om, hvad der vil komme til at ske med lønkvoten, hvis efterlønnen bliver afskaffet.