Forskere fra DMI og Rigsarkivet har fundet de tidligste danske registreringer af lufttryk til søs, skriver Videnskab.dk.
- Det her er ultimativt de ældste danske barometermålinger, vi har fundet til søs, siger Martin Stendel, klimaforsker ved DMI.
- For at være helt ærlig tror jeg ikke, at man kommer til at finde tidligere eksempler.
Det viser sig, at sømændene på det danske handelsskib Kronprindsessen systematisk noterede lufttryk i deres skibsjournal allerede i 1822 - flere årtier før opfindelsen af det mekaniske barometer.
Et barometer kan vise ændringer i lufttrykket, hvilket kan betyde skift i vejret – og for eksempel advare om, at man kan være på vej ind i et stormfuldt lavtryk.
Først i 1844 blev det almindeligt at se barometre på skibe, efter det mekaniske barometer var opfundet.
Indtil da fandtes kun kviksølv-barometret, som blev brugt på land.
Det var ikke et instrument, kaptajner ville have med til søs. Det var både ustabilt, dyrt og indeholdt giftig kviksølv, der er svært at håndtere ude på bølgerne.
Forklaringen kan kun ifølge forskerne være én ting: Kaptajnen på Kronprindsessen valgte at medbringe et kviksølv-barometer, selvom han vidste, det indeholder det giftige kviksølv, som kunne udsætte ham selv og besætningen for fare.
Sådan så Kronprindsessen ud ifølge en tegning på M/S Museet for Søfart. Billede: M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA/
Det er ikke helt tilfældigt, at DMI og Rigsarkivet falder over en gammel skibsjournal fra 1820’erne.
Kronprindsessens logbog er nemlig blot én af over 31.000 skibsjournaler, som de har scannet, oversat og indsamlet data fra.
Det er forskernes held, at besætningen på Kronprindsessen medbragte det farlige kviksølv-barometer på sejladsen mellem Danmark og Kina.
For i skibets optegnelser kan man fx læse, at barometret 80 sømil fra Port Elizabeth i Sydafrika måler et usædvanligt lavt lufttryk – og derefter beskriver, at skibet er udsat for et subtropisk uvejr:
"En høj bølge splittede en af masterne, tog alle vore hønsehuse med 105 høns og 14 aber overbord og skyllede kaptajnen i havet. Han kunne dog redde sig."
Trods den store begejstring for fundet, så er der noget ved Kronprindsessen-opdagelsen, som "irriterer" Adam Jon Kronegh, arkivar på Rigsarkivet.
- Vi kan ikke finde ud af, hvorfor kaptajnen valgte at medbringe det her risikable og sikkert også lidt "mystiske" instrument, siger han.
Martin Stendel, klimaforsker ved DMI, har arbejdet for at bringe historiske kilder fra skibstrafikkens logbøger i spil for at lave bedre og mere præcise klimamodeller med et større datagrundlag.
- Jo mere historisk vejrdata, vi har, desto bedre kan vi lave klima- og vejrmodeller og sammenligne vejret i dag mere præcist med vejret historisk, siger han.