Kom lad mig vise dig et sted, hvor sidste bus er gået, og hvis du er lidt for smart og danser lidt for tæt, så får du en på låget , synger Nikolaj Rysager på nummeret Havnefest .
Da han gik i gymnasiet, kunne det kun gå for langsomt med at komme væk fra provinsen og ind til storbyen, hvor der skulle smages nye øl og kysses med andre piger.
Men efter 10 år var drømmene udlevet og storbyfascinationen svundet ind.
Og da der stod Til salg på byhuset fra 1700-tallet på den brostensbelagte gade, slog Nikolaj Rysager til, selvom han kun et halvt år forinden havde forsvoret, at han nogensinde ville vende tilbage til Præstø ved den idylliske fjord på Sydsjælland.
Ikke færdig
Bag ham lå lejligheden på Vesterbro i Købehavn og et liv som storbydreng og forsanger i Monopol, som i 2002 blev udvalgt til P3 s KarriereKanonen og efterfølgende hærgede æteren med sangene Fis Nu Af og Musikken Var Høj .
Foran ham lå et liv på landet med masser af græs, som sønnerne kunne lege på, og et job som skolelærer. Troede han.
»Efter Monopol troede jeg faktisk ikke, jeg skulle lave musik mere, så det var helt fint bare at skulle herned og være skolelærer. Men pludselig sad jeg oppe til klokken tre-fire stykker om natten og skrev sange over en flaske rødvin. Jeg var ikke færdig, jeg havde bare brug for et tankerum, og det fandt jeg her.«
Det har taget Nikolaj Rysager »godt og grundigt i røven«, hvor knyttet han er til Præstø, og hvor meget ro landet har givet.
»Byen kan være meget distraherende. Der er altid en ny film, en koncert og venner, man kan drikke et par øl med. Hernede er der ikke så meget andet at lave end at gå en tur, så der er mere tid til at tænke sig om. Og det kræver en vis plads oppe i hovedet at skrive sange,« siger Nikolaj Rysager over en caffè latte på caféen med kig ud over fjorden, som er omkranset af forårssprøde træer i irgrøn kontrast til de solgule rapsmarker. Det er her, sangen Præstø Fjord er skrevet en varm sommernat.
Fire hjul og tæsk
Bagved ligger den gamle by med de lave huse, hvor han selv og hans farmor bor, og som får Skagen til at ligne en industriby. Her på havnen havde hans far en båd. Og lidt længere henne ligger Skipperkroen, som optræder i Havnefest , der handler om Morten, som kører firehjulstrækker og er forelsket i Lisette på 14, og hvor man kan få en på låget.
Nikolaj Rysager skriver om Præstø, men det kunne være en hvilken som helst anden provinsby.
»Historiefortællingen og det at gå tæt på har været forbeholdt jyder som Peter Sommer og Allan Olsen. Det er på tide, at der kommer noget musik fra Sydsjælland – Michael Falck og Sebastian er godt nok flyttet herned, men når man stammer herfra, betagter man jo sådan nogle som grænseoverløbere.«
Livet over en bajer
Men på pladen er der også blevet plads til pigen fra Riga, der blev lokket til en tilværelse på Maria Kirkeplads og jagten på svage sjæle i høje hæle.
Og sange om kærlighed og parforholdets op- og nedture. Om at vågne søndag morgen med en kniv i panden, fordi en øl blev til flere, selvom man havde lovet at være tidligt hjemme.
»Jeg har altid været meget glad for miljøet omkring musikken. Jeg elsker en god fest, jeg elsker at være stiv, og jeg elsker lange natlige samtaler om livet, og hvad man skal bruge det til. Jeg har været fuldstændig bidt af det,« siger Nikolaj Rysager.
Men i modsætning til flere af sine musikalske helte, som blandt andre tæller Ryan Adams, så vil Nikolaj Rysager ikke bytte sin familie for noget andet – der stopper festen trods alt.
»Det meste interessante for mig er at skabe et liv, hvor jeg både kan være noget for min familie og gøre de ting, jeg gerne vil.«
I morgen er der fest igen. For selvom der er pladereception i København, holder Nikolaj Rysager også en fest i Præstø, hvor de lokale kan komme og høre ham spille og købe pladen før alle andre.
»Det manglede da bare,« som han siger. Det var jo her, han fandt sangene.
Nikolaj Rysagers solo-debutalbum udkommer i dag.