Lillejuleaften mistede Danmark en af vores store liberale tænkere, mag.art. Henning Fonsmark. I mange årtier var idédebatten herhjemme præget af venstrefløjen. Marxistiske og socialistiske ideologier florerede, og det borgerlige Danmark levede som stille eksistenser. Der blev ført dygtig politik af liberale og konservative politikere, men en artikuleret borgerlig selvforståelse var med få undtagelser ikke synlig.Gennem et halvt århundrede havde Henning Fonsmark virket som redaktør og forfatter, men det er især de bøger, der kom efter 1989, som han vil blive husket for. Ikke mindst Historien om den danske utopi fra 1990 var en øjenåbner.Den positive modtagelse, som bogen fik, skyldtes, at Fonsmark fremstillede velfærdsstatens udvikling ikke som en uafvendelig proces, men som en række beslutninger foretaget af bestemte politikere og partier på bestemte tidspunkter. Når man fokuserer på beslutninger, bliver det klart, at der kunne være truffet andre valg. Der var alternativer til den førte politik. Om end de var beskedne og heltene tilsvarende få i Fonsmarks historie.Vi er ikke kommet meget videre siden 1990, selvom vi har fået friske eksempler på konflikten mellem den individuelle frihed og den kollektive magt. Og om der skal beskyttes eller befæstes. For 15 år siden, i 1991, formulerede Fonsmark mulighederne for en fordomsfri, borgerlig idédebat med disse ord: »Det er i de seneste årtier blevet vanskeligere at ytre sig om samfundsmæssige anliggender netop i Danmark, fordi territoriet for overvejelser bestandig bliver afpatruljeret af en slags ghetto-tænkning, der på forhånd har grupperet, stemplet, afvist det åbne ræsonnement«.Men Henning Fonsmark viste vejen, og er værd at mindes.