Uddannelse er en menneskeret – i hvert fald for børn og unge i Danmark og Europa. Den ret til undervisning skal alle børn i hele verden have. Budskabet fra Tobias og Nicole og deres mange kammerater fra skoler over hele verden var lysende klart denne tirsdag middag i Europa-Parlamentet.
Børn uden skoler
De to niendeklasse-elever fra Lindevangskolen på Frederiksberg havde taget den lange tur fra klasselokalet til Bruxelles for at kæmpe for børns ret til undervisning. Sammen med unge fra 10 andre lande mindede de os voksne om, at der rundt omkring i verden er 80 millioner børn, som ikke får undervisning og ikke har en skole at gå i.
Landene i EU spiller en vigtig rolle i kampen for at sikre FN’s mål om, at alle børn inden udgangen af 2015 får mulighed for at uddanne sig. Under titlen Uddannelse for Alle begynder den verdensomspændende kampagne for uddannelse her i Bruxelles – og det var den globale igangsætter, som Tobias og Nicole og flere hundrede børn benyttede sig af for at mødes med nogle af os her i Europa-Parlamentet.
Europa må gå forrest
Der stod de så, de to – og spurgte ivrigt og indgående om, hvordan EU kan sikre skolegang for alle. Mit svar er enkelt: »Europa må gå forrest«.
Landene i Europa må gå foran og aktivt kæmpe for at sikre den fundamentale menneskeret: Retten til uddannelse. 80 millioner børn, hvoraf langt størstedelen er piger, har ingen mulighed for at gå i skole. 800 millioner voksne har aldrig lært at læse og skrive. Alt for mange gange har vi besluttet noget i FN, og så er det alligevel ikke blevet fulgt op.
Og nu sidder de så her i Bruxelles, børn fra ulande og de rige lande, inklusive Tobias og Nicole fra Frederiksberg. De er 100 procent enige – de gider ikke høre flere ord.
Vi skal skynde os
I 2000 besluttede verdens ledere, at nu skulle det være, børns fremtid skulle sikres gennem uddannelse for alle - og målet skulle nås inden 2015. Nu skal der handling til. Og Europa-Parlamentet er på deres side – med Socialdemokraterne i spidsen.
Men vi skal skynde os. Vi er halvvejs fremme mod 2015, hvor målene gerne skulle blive indfriet, og det ser ikke godt ud. Vi har allerede misset det første delmål: At der i 2005 skulle sidde lige mange piger og drenge på skolebænkene. Til alle verdens regeringsledere siger jeg: Lyt til Tobias, Nicole og alle deres mange kammerater over hele verden. De kan og skal ikke løfte opgaven alene. Vi må tage fat – du og jeg, Europa og verden.
EU er i forvejen den største bidragsyder, men alle EU-lande må op på at give mindst 0,7 procent af deres bruttonationalprodukt (BNP) til udviklingsbistand – vi er jo ikke ved at dø af sult eller fattigdom. Og Danmark må se at komme ind på sporet og rette op og gen- erobre sit omdømme: Minimum en procent af BNP er da det mindste, vi kan give. Vi skal sikre børn over hele verden lige muligheder og ret til ved hjælp af uddannelse at komme ud af fattigdom og dårlige levevilkår.