Embedsmænd feder den for millioner

Mens valgets vindere forhandler om et regeringsgrundlag, kan ministeriernes embedsmænd tage en slapper og stadigvæk grine hele vejen hen i banken. Grundloven giver dem nemlig lov til at loppe den.
Embedsmændene i Haarders tidligere ministerium kan under forhandlingerne om regeringsgrundlaget tjene kassen på at trille tommelfingre.
Embedsmændene i Haarders tidligere ministerium kan under forhandlingerne om regeringsgrundlaget tjene kassen på at trille tommelfingre. POLFOTO

Million på million på million...

Det er, hvad der lige nu triller ud af ministerierne, uden at du som skatteborger får særligt meget til gengæld. Embedsmændene må nemlig ikke for alvor tage hænderne op af lommerne, før landet har en ny regering. Og det kan have lange udsigter.

Forhandlingerne om et nyt regeringsgrundlag kan vare op til flere uger. Og det præger arbejdstempoet i Danmarks 19 ministerier.

For eksempel får de cirka 200 jurister, HKere, kontorfunktionærer, tjenestemænd og økonomer, der i øjeblikket arbejder i departementet i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2,5 millioner kroner om ugen i løn. Og det ændrer forhandlingerne ikke på, selvom bunkerne på skrivebordene ligger mere eller mindre stille.

Men faktisk er ministeriernes slipsedrenge og plissépiger lovligt undskyldt. Ifølge Grundloven må de ikke arbejde mere end højst nødvendigt.

En loppetjans

Forhandlingerne om regeringsgrundlaget har - lige som valgkampen - den konsekvens, at ministerierne skruer ned for tempoet. Embedsmændene kan - groft sagt - læne sig tilbage i kontorstolen og smide fødderne op på skrivebordet, mens tusindvis af kroner lander på deres lønkonto.

Fraværet af ministre sætter en stopper for nye projekter. Indtil en ny regering er udpeget, er det kun hastesagerne, der bliver behandlet.

"Nu og her er det kun de sager, der pinedød skal behandles, der bliver behandlet. En regering, der har sagt farvel til magten, er demotiveret. Det samme er et ministerium uden leder. Man kan sammenligne det med en fyring. Hvis du får en fyreseddel, er du jo heller ikke top-motiveret for at give den en skalle," siger Tim Knudsen, der er professor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet.

Ingen hyper-aktivitet

I Indenrigs- og Sunhedsministeriet erkender kontorchef Kristoffer Böttzauw, at der er så som så med hyper-aktiviteten:

"Det betyder, at vi stort set ikke laver noget som helst i forhold til ministeren. Vi rydder op og arkiverer, og så er vi jo allesammen politiske dyr, der følger valgkampen og forhandlingerne tæt på NEWS og UPDATE. Derudover er der en del, der afvikler ferie eller afspadsering."

Lopper I den?

"Nej, det gør vi ikke. Der er jo mange interne opgaver, vi kan løse. Vi holder jo ikke op med at udvikle vores organisation. Vi kan jo f.eks. tage hånd om hele HR-området i en tid som den her."

Efterladt i tomrum

Der er ingen tidsfrist, der bestemmer, at Helle Thorning-Schmidt skal være lynhurtig til at sammensætte sin nye regering. Typisk tager processen få dage, men i teorien kan den trække i langdrag.

"Hvis alle mulige og umulige konstellationer bliver forsøgt, uden at partierne kan mødes om et regeringsgrundlag, kan det tage ugevis, og det efterlader jo ministeriernes medarbejdere i et tomrum," siger Tim Knudsen.

En del af jobbet

I mellemtiden fungerer Lars Løkke Rasmussens regering som et såkaldt forretningsministerium, men ifølge Grundlovens paragraf 15 er hårdt arbejde altså forbudt:

"Et ministerium (...), som har begæret sin afsked, fungerer, indtil et nyt ministerium er udnævnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er fornødent til embedsforretningernes uforstyrrede førelse."

I ministerierne tager medarbejderne det politiske drama med ro.

"Vi gør ikke meget mere, end hvad loven siger. Skiftet fra blå til rød politik vil jo komme til at farve minsiterierne. Måske bliver nogle lukket, mens andre åbner. Det er ikke frustrerende. Det er en del af jobbet, at vores arbejdsliv forandrer sig minimum hvert fjerde år," lyder det fra kontorchef Kristoffer Böttzauw.

Regeringsforhandling

En god og sand historie fra professor Tim Knudsen:

 

"Et af de mest ekstreme eksempler på en langvarig regeringsdannelse er fra 1957. Dengang tog det fem-seks uger at danne regering, fordi både Socialdemokratiet og De Radikale forsøgte at undgå Retsforbundet.


Statsminister H.C. Hansen kaldte forbundets formand "en kedelig karl". Lederen af De Radikale holdt sig heller ikke tilbage. Han sagde, at han hellere ville dø en naturlig død end at danne regering med Retsforbundet.

 

De ord måtte de to partiledere dog sluge, fordi de efter fem-seks uger ikke havde noget alternativ, hvis de ville blive siddende på magten."

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.