Snupper de danske EM-helte anno 2021 en billet til finalen mod England på deres eget nationalstation, er der gode penge, at sætte ind på bankkontoen.
Samtlige 26 spillere i truppen vil med en sejr på onsdag på Wembley nemlig kunne spille sig til intet mindre end tre millioner kroner i bonus.
De tre millioner kroner udløses nemlig ved en sejr i finalen søndag den 11. juli, og dermed en gentagelse af triumfen i 1992.
Men allerede nu kan de i forvejen højt betalte fodboldspillere kalde sig EM-millionærer.
Ifølge Se og Hør er der med 2-1-sejren over Tjekkiet lørdag aften allerede tikket to millioner kroner ind på bankbogen - og det er til alle mand i spillertruppen.
Pengene kommer fra DBU, som høster millioner fra UEFA for succesen.
Se og Hør skriver, at det vurderes, at stamspillere som Simon Kjær, Andreas Christensen og Kasper Schmeichel alle tjener over 40 millioner kroner om året.
Mathias Zanka Jørgensen, der endnu ikke har været på banen ved denne slutrunde, tjener cirka 20 millioner om året, skriver ugebladet.
Landsholdet ses her i løssluppen jubel til ære for pressefotograferne efter kvartfinalesejren over Tjekkiet i Baku i Aserbajdsjan lørdag aften. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.