Folkeskolereformen er langtfra lige så ambitiøs, som den lød til at starte med.
Det mener Agnete Vienberg Hansen, formand for Danske Skoleelever, der savner konkrete løfter om en afvekslende og aktiv skoledag.
- Jeg er skuffet over reformen. Jeg synes, det er uambitiøst. De har helt glemt at skrive hele det aspekt ned i reformen, der hedder aktiv og anderledes undervisning, siger hun.
Ifølge Agnete Vienberg Hansen er skoledagen allerede i dag demotiverende for mange elever. Det ville man kunne ændre ved at inkorporere bevægelse og anderledes indlæring gennem hele dagen.
Men som det ser ud nu, frygter elevernes formand, at den aktive del af skoledagen for eksempel vil ligge som en times idræt om morgenen - og at resten så vil ligne sig selv. Bare i en længere udgave.
- Jeg gider ikke sidde i skolen i længere tid, hvis det er det samme. Hvis skolerne formår at lave det aktivt og spændende, vil jeg godt være i skolen længere. Men det afhænger meget af indholdet, siger Agnete Vienberg Hansen, der selv går i 9. klasse.
Med reformen er regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti blevet enige om, at skoledagen skal være længere.
Helt præcist får folkeskolens yngste elever 30 timers ugentlig skolegang, mens der bliver 33 timer til de mellemste elever og 35 timer til de ældste.
- De timer, der bliver lagt oveni, er blevet spredt ud på de forskellige fag, og der står ikke, at de skal understøttes af aktiviteter og så videre, lyder det fra elev-formanden.
- Derfor er jeg rigtig skuffet over, at vi skal gå længere tid i skole, og at vi ikke er garanteret, at det bliver anderledes end i dag, fortsætter hun.
Ud over de ekstra timer betyder folkeskolereformen blandt andet, at skoleeleverne skal have engelsk fra 1. klasse og tysk eller fransk fra 5. klasse.
/ritzau/