Elev fandt maskinpistol ved skole

Politiet skal nu se nærmere på rusten maskinpistol, som elev fandt nær Kokkedal Skole.
Eleven afleverede straks våbnet på skolens kontor.
Eleven afleverede straks våbnet på skolens kontor. Foto: Colourbox

En elev på Kokkedal Skole har fundet en maskinpistol i et buskads.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Fundet er gjort mandag formiddag, og eleven afleverede våbnet på skolens kontor, oplyser Nordsjællands Politi.

Våbnet har ligget uden for i et stykke tid og er temmelig rustent.

Om det faktisk kunne skyde, er ikke klarlagt.

Men politiet har hentet det og bragt det til videre undersøgelse hos våbensagkyndige i Rigspolitiet.

Her vil det blive undersøgt nærmere, lyder det fra Nordsjællands Politi, som roser eleven.

- Uanset om våbnet er ægte eller ej, påskønner Nordsjællands Politi skoleelvens ansvarlighed ved at aflevere det fundne våben til en voksen person, skriver pressekoordinator Henrik Suhr.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.