Det var den drøm.
Tusindvis af unge må droppe den uddannelse, de er i gang med, fordi de ikke kan få en praktikplads.
Inden for byggeriet er det blevet fem gange sværere at få en praktikplads siden 2008, hvor manglen på praktikpladser for alvor tog fart.
Resultatet er, specielt de unge, der drømmer om at blive tømrer, elektriker eller murer, må finde et andet levebrød.
Det konkluderer en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE Rådet).
I analysen, der endnu ikke er offentliggjort, har AE-Rådet kigget nærmere på nye tal fra Undervisningsministeriet, der viser, at antallet af elever ved landets erhvervsskoler, der mangler en praktikplads, i januar 2010 var steget til knap 7.000.
"Vores analyse viser, at især tømrere, snedkere, smede, kokke, og mekanikere er hårdt ramt. Der mangler 1.800 pladser inden for bygge- og anlæg, og alene knap 1.000 pladser inden for mekaniker-området, hvilket er en fordobling i forhold til sidste år," siger økonom i AE-Rådet, Mie Dalskov, til Newspaq.
Inden for mekanikerfagene var manglen på praktikpladser i januar så stor, at der var knap syv elever uden plads for hver gang, der var én elev, der fik en praktikpladsaftale.
Mie Dalskov kalder det 'et stort samfundsøkonomisk problem', at 7.000 unge svarende til 10 procent af en ungdomsårgang ikke kan komme videre med deres uddannelse - og måske aldrig får den afsluttet.
"Om få år vil vi komme til at mangle tømrere, kokke og mekanikere. Derfor er det et enorm stort problem både personligt og samfundsøkonomisk, at håndværksmestre i disse krisetider ikke ønsker at påtage sig den risiko, det er at tage en lærling," siger hun.
Ud af de 6.984, som ikke har fået praktikplads, er næsten halvdelen i skolepraktik, mens resten er ude i kulden.
AE-Rådet foreslår, at flere kommer i skolepraktik.
"Man burde lave et system således, at lige så snart, der ikke er en rigtig praktikplads, så opretter men en skolepraktikplads. På den måde sikrer man, at alle fuldfører deres uddannelse," siger Mie Dalskov.
Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen er enig.
"Vi kan ikke have, at unge mennesker ikke kan gøre deres uddannelse færdig, fordi de mangler praktikpladser. Derfor skal vi bruge skolepraktikken mere aktivt. Unge på erhvervsskolerne skal have en garanti for, at de kan færdiggøre deres uddannelse," siger han til Newspaq.
I fagforbundet TIB - Træ-Industri-Byg, der er hårdt ramt af krisen, ser man også gerne flere skolepraktikpladser.
"Men det er en nødløsning. Det bedste er at få vendt udviklingen, så håndværksmestrene igen har noget at lave og tør ansætte lærlinge. Regeringen burde have været mere fremsynede og sat målrettet gang i renoveringer i det offentlige for flere år siden i stedet for at give skattelettelser og udbetale SP-penge," siger formand i TIB, Johnny Skovengaard, til Newspaq.
I januar 2008 var knap 69.000 unge i gang med en erhvervsuddannelse. Det tal er faldet til godt 59.000 i januar 2010.
I 3F mener man, at kommuner skal stille som betingelse for kontrakter med private virksomheder, at de tager elever og lærlinge.
Den ide er Socialdemokraterne med på.
"Det er ganske glimrende, hvis man stiller betingelser i forbindelse med større arbejder for kommunerne," siger Torben Hansen.