Regeringen må melde klart ud, om den ønsker, at Danmark tiltræder EU's kommende bankunion, som EU-Parlamentet godkendte den sidste del af tirsdag.

Bankunionen mangler dermed blot en formel godkendelse blandt medlemslandene for at blive til virkelighed.

Det mener Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU, der sammen anklager regeringen for decideret nøl.

Enhedslisten indkalder derfor til forespørgselsdebat i Folketinget for at få en diskussion af konsekvenserne ved dansk deltagelse.

- Vi har forgæves forsøgt at tvinge et svar ud af regeringen, så de danske skatteydere ved, om de er købt eller solgt op til EU-valget, siger næstformanden i Enhedslistens folketingsgruppe, Pernille Skipper, i en pressemeddelelse.

Frem til nu har økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) afvist at gå ind i diskussionen med henvisning til, at aftalen skulle analyseres i bund først.

De 18 eurolande er bundet til at være med i bankunionen, og også lande, der træder ind i euroen senere, skal være med.

Lande som Danmark, der ikke er med i euroen, kan dog selv bestemme, om de vil gå med i unionen, der skal sørge for, at man undgår nye, alvorlige kriser i den europæiske banksektor.

Samtidig er det målet, at bankunionen skal skærme selve euroen og EU's statskasser mod at blive ramt, hvis der alligevel er banker, der bukker under for fremtidige kriser.

SF siger ja tak til dansk deltagelse, mens Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU siger klart nej.

Folkebevægelsens medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari, frygter, at dansk medlemskab kan blive en dyr omgang for danskerne.

- EU's bankunion er et skridt i den forkerte retning, der kan koste danskerne dyrt.

- Bankunionen gør nemlig ikke op med de problemer, der skabte finanskrisen, og betyder desuden, at danske skatteborgere kan blive sat til at betale regningen for krakkede banker i Tyskland, Irland og Spanien, siger Rina Ronja Kari.