Finansministeriets regnemodeller har igen og igen været genstand for politisk diskussion, og torsdag er debatten igen blusset op.
Finansministeriets departementschef, Martin Præstegaard, tager et opgør med partierne i rød blok, der ønsker at ændre ministeriets regnemetode. Regnemetoderne må ikke være politisk dikteret, lyder hans kritik i Politiken.
Departementschefen er dog forkert på den, mener Nikolaj Villumsen, næstformand i Enhedslisten. Partiet fremlagde i foråret en rapport om regnemetoderne og kritiserede dem for at være skæve.
- Vi ønsker ikke at diktere konklusionen. Vi ønsker bare, at man tager moderne studier med i sin regnemaskine, siger han og tilføjer:
- Vi foreslår en virkelighedsopdatering af de ældgamle studier, som Finansministeriet meget stædigt klæber sig til. Desuden foreslår vi en uafhængig analyse af de seneste års reformer.
- Problemet med Finansministeriets regnemodel er, at man kun medregner de dynamiske effekter, når der eksempelvis sker en sænkning af skatten, men ikke når der investeres i velfærd, siger EL-politikeren.
Finansordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF) mener ligeledes, at departementschefens kritik er fejlagtig.
- Når det kommer til skattelettelser, søger man aktivt en masse viden, men man ligger på den lade side, når det kommer til at tilvejebringe viden i forhold til velfærdsinvesteringer, siger hun.
Udmeldingen fra departementschefen er kommet, efter at flere partier i rød blok har krævet ændringer i statens lommeregner.
Fredag udkommer en ny bog af Pernille Rosenkrantz-Theil og Ane Halsboe fra Socialdemokratiet, der langer ud efter Finansministeriets regnemetoder.
- Der skal være fagligt belæg for vores arbejde. Og hvis de politisk dikterede regnestykker eller modeller ikke lever op til det grundlag, og det bliver ufagligt, så har vi et problem, siger Martin Præstegaard til Politiken.
/ritzau/