Migrationsekspert Yves Pascouau fra tænketanken European Policy Centre betegner anbefalingen fra EU-Domstolen i en belgisk asylsag som potentielt "en gigantisk gamechanger".
- Situationen i Belgien er jo ikke isoleret. I første omgang har det betydning for de mange familier, der allerede har fået afvist deres visumansøgning.
- Men hvis domstolen siger, at medlemslandene skal udstede visum, må man formode, at mange, mange flere vil komme og søge visum på konsulater i Libanon og andre steder, siger Pascouau.
EU-Domstolens generaladvokat Paolo Mengozzi mener, at Belgien gjorde uret ved sidste år at nægte at udstede visum til en syrisk familie.
Familien søgte visum på Belgiens ambassade i Libanon.
Familiens erklærede mål var at rejse til Belgien og søge asyl. De søgte et særligt humanitært visum med henvisning til situationen i deres hjemland.
Tænketanksekspert Yves Pascouau understreger, at det er umuligt at gætte på, om EU-Domstolen vil følge generaladvokatens råd.
Men han hæfter sig ved rådgiverens sammenkædning af EU's visumregler og EU's charter for grundlæggende rettigheder.
Visumreglerne giver medlemslandene mulighed for selv at afgøre, om de ønsker at udstede visum. Mens charterets artikel 4 er et forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Det er koblingen af de to, der ifølge generaladvokaten gør, at medlemslandenes ret til at udstede visum af humanitære grunde kan ændre sig til en forpligtelse.
- Jeg tror, medlemslandene vil reagere meget skarpt. De vil føle, at deres suverænitet bliver udfordret. De vil nok sige, at det aldrig var deres mening at gå så langt, siger Pascouau.
Hvis domstolen faktisk følger anbefalingen, kan én reaktion ifølge eksperten være, at lande med ambassader og konsulater i Syriens nabolande vælger at lukke deres diplomatiske repræsentationer.
På den lidt længere bane vil der formentlig komme pres for at ændre EU's egne regler.
- Charteret er skrevet ind i traktaten, så det er svært at ændre. Men visumreglerne kan laves om. Det tager også tid, men man kan sætte lovgivningsprocessen i gang, siger Pascouau.
/ritzau/