Hvis du godt kan lide øl, men ikke vil betale mere for dem, end de koster i dag, så skal du tage fra til årets julefrokoster.
Priserne stiger nemlig 1. januar.
Sådan lyder meldingen fra Carlsberg.
"Priserne på øl vil stige med 3,3 procent fra det nye år," siger Carlsbergs kommunikationschef, Jens Bekke.
Det betyder, at en en øl til seks kroner vil stige med 18 ører, forklarer Jens Bekke.
Der er især én forklaring på, at dine julebryg, påskeøl og fadbamser næste år bliver dyrere.
"Det skyldes, at vi får en række stigende omkostninger fra næste år, blandt andet råvarepriserne," siger Jens Bekke.
På trods af, at Carlsberg har haft overskud i år, vil priserne alligevel stige fra januar, da næste års regnskab ikke har noget med dette års regnskab at gøre, understreger kommunikationschefen.