Det er en gennemgående opfattelse i det danske samfund, at SOSU’er er mennesker, der ikke evnede at blive til andet. Det er et lav prestige- og lavindkomstområde. Det er tankevækkende, når man tænker på, at netop SOSU’erne har ansvaret for en af samfundets svageste grupper, og derfor har et kæmpe ansvar. Uddannelsen er ikke omgærdet af den respekt, som den burde og fagområdet udsultet og negligeret.

Som pårørende til plejekrævende ældre gennem nogle år oplever man alle udgaverne af SOSU’en: Ildsjælen, den udbrændte, den resignerede, den ligeglade og den inkompetente. Ildsjælen flytter sig hurtigt over i gruppen af udbrændte og på vejen gennemløber denne en serie sygefravær. Det er er det første tegn på, at en professionel, der går op sit arbejde og kærer sig for dem, de plejer, er på vej til at synke. Som pårørende til den plejekrævende står man på sidelinjen og ser til.

Læs også:

Dronningen ser rødt

Vi tilkender ikke fagpersonen respekt

Der mangler stolthed om faget og en flytning fra lavindkomstområdet, så det bliver attraktivt at følge sit kald til at hjælpe andre.  

Luk øjnene og tænk SOSU. Hvad ser DU så?

En person af ikke-dansk herkomst, der taler gebrokkent dansk, vaskende en vissen og rynket krop og skiftende bleer. Du ser ikke en fagperson, der uanset herkomst har valgt at gøre en forskel for nogle svage og udsatte mennesker. En fagperson, der er nødsaget til at kunne håndtere alt fra personer med nedsat førlighed, over demente til terminale. Mennesker med vidt forskellige udfordringer, hvor SOSU’eren skal kunne favne det hele. Husk på, at når din gamle mor falder om natten og slår hovedet, så er det ofte SOSU’eren, der finder hende, og det er SOSU’eren, der skal håndtere situationen, yde førstehjælp, tilkalde ambulance, underrette pårørende og meget mere.

Læs også:

Elvira Pitzner er gravid

Alligevel tilkender vi ikke denne faggruppe respekt og prestige, og derfor aflønner vi ikke i forhold til det ansvar vi pålægger SOSU’erne.

Nedprioritering

Fra politisk hold, både nationalt og lokalt, har man gennem skiftende regeringer valgt at nedprioritere området, fordi det ikke er værdiskabende for samfundet. Det øger ikke BNP’et. Derfor har man politisk gennem lovgivning og budgetforlig skabt rammer, der fordrer, at SOSU’eren distancerer sig fra den ældre, der skal modtage hjælp. Man tvinger ildsjælen til at gøre det menneske, man føler sig kaldet til at hjælpe til blot et objekt. Det er Kongsgården i Aarhus et godt eksempel på.

Læs også:

Campingpladser er populære – campingvogne er ikke

Hvad vi alle har glemt er, at netop vores evne til at hjælpe den udsatte og svage, om det er en handicappet, en flygtning, et udsat barn eller en ældre, er værdiskabende, idet det definerer os som mennesker og samfund.

Hvis vi skal ændre dette, må vi som samfund investere i området og i særdeleshed investere i de mennesker, der skal stå for plejen. Skolerne fortjener anerkendelse for den faglighed, som de har tillagt uddannelsen. Men det betyder ikke, at der ikke skal arbejdes med en videreudvikling. Her tænker vi særligt på at give de studerende mod til at sige fra og stå fast på faglighed, empati og omsorg. Og dermed også på stoltheden af deres fag. Målet må derfor være at gøre uddannelsen til SOSU til en elite-ungdomsuddannelse. Så vigtig mener vi at faget og opgaven er.

Læs også:

Diamantfamilien afslører forlovelse

Ældrepleje 2030

Den færdiguddannede SOSU'er skal have bedre mulighed for løbende at blive opdateret i ny viden på området opnået gennem forskning og udvikling af hjælpemidler, m.m.

Der er brug for respekt om SOSU’ernes fag, flere uddannelses- og praktikpladser, mulighed for efteruddannelse og opkvalificering, en ny indstilling til de ældre og pleje i hele samfundet og en aflønning af medarbejderne i forhold til den opgave og det store ansvar, som de har i ældreplejen.

Det er tid til et nyt og væsentligt politisk mål – Ældrepleje 2030 – med en klar og konkret handlingsplan. Udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra de ældre, deres pårørende, personalet, organisationerne, uddannelserne og politikerne.

Læs også:

Grev Nikolais store brøler