Under denne valgkamp er begreberne dronningerunde og kongelig undersøger fløjet igennem luften.
Anledningen er Naser Khaders forsøg på at presse sin politik igennem ved at kræve en dronningerunde - selv om Ny Alliance peger på Anders Fogh Rasmussen som statsminister.
Kravet har skabt forvirring og frygt i den borgelige lejr, fordi en dronningerunde før har kostet de borgerlige magten, selv om de faktisk havde et flertal bag sig. Den borgerlige skælven skyldes, at der under en dronningerunde skal forhandles et foreløbigt regeringsgrundlag på plads, hvilket kan mislykkedes.
Og så kan bolden lige pludselig ligge på Helle Thorning-Schmidts banehalvdel.
En spændende dag
Hver gang, der skal vælges en regering efter et valg, foregår det på Dronningens kontor på Amalienborg.
To repræsentanter fra hvert parti tropper op i de royale gemakker dagen efter valget. Her afleverer hvert parti et brev med deres bud på en statsminister eller en forhandlingsleder, kaldet en kongelig undersøger.
Beskeden afleveres også mundtligt til dronningen, der modtager politikerne alene på sit kontor. Det hele tager ikke mere end et minut, og der er ikke tid til høflighedsfraser. Det er lige på og hårdt.
- Hvis man på forhånd ved, hvad partierne vil stemme, så er det ren rutine. Er der til gengæld usikkerhed om udfaldet, kan det blive en rigtig spændende dag, fortæller den tidligere konservative statsminister Poul Schlüter, der har været turen igennem flere gange.
Når alle partier har afgivet deres bud, tæller Dronningen stemmerne sammen med hjælp fra en kabinetssekretær. På det tidspunkt har de fleste partier dog allerede regnet ud, hvad udfaldet bliver. Det kræver sjældent mere end en smule talfornemmelse. Enten fordi de har snakket med de andre partier på Christiansborg eller fordi de har en mand til at stå ude foran porten ved Amalienborg og spørge partilederne.
Alt kan ske
Hvis der ikke er opbakning bag den regering, som har udskrevet valget, så kan der ske en af to ting. Enten er der flertal bag en anden statsminister, og så er det lige til at sammensætte en ny regering. Eller også - og her kan det gå hen og blive spændende - er det intet klart flertal bag nogle af statsministerkandidaterne. Så træder regeringen tilbage og den egentlige dronningerunde begynder.
- Det vil være farligt for Anders Fogh Rasmussen, at skulle ud i en dronningerunde. Her kan alt ske. Der er eksempler fra andre valg på, at når først regeringen er trådt tilbage, så kan det være svært at holde på magten, siger Jørgen Albæk Jensen, valgforsker fra Aarhus Universitet.
Netop risikoen for at forhandlingerne skal gå i hårknude, og koste de borgerlige regeringsmagten har fået Dansk Folkeparti og Konservative til at kritisere Naser Khaders krav om en dronningerunde. Hvis de borgerlige partiet ikke kan blive enige med Ny Alliance om et regringsgrundlag, så kan Helle Thorning-Schmidt og den røde blok komme til magten.
Målet med dronningerunden er at finde en regerings-konstellation, som er holdbar. Det betyder, at et flertal af partierne i folketinget giver håndslag på ikke at stemme imod regeringen. Med andre ord behøver regeringen ikke have et flertal bag sig, men skal blot sikre sig, at den ikke har et flertal imod sig. Systemet kaldes negativ parlamentarisme og kan skabe nogle helt uforudsete situationer.
Ingen parti-fnider
Efter valget i 1975 havde statsminister Poul Hartling (V) et borgerligt flertal bag sig, men måtte gå af og indlede en dronningerunde, da Mogens Glistrup fra Fremskridtspartiet såede tvivl om regeringens holdbarhed. Dronningerunden endte med at Anker Jørgensen (S) kunne sætte sig tilrette i statsministerstolen og regerede landet de næste syv år.
I 1988 måtte man igennem fire dronningerunder, før man blev enige om en bred regeringen, henover midten med statsminister Poul Schlüter (K) ved roret. I de hektiske dage op til regeringsdannelsen det år, forsøgte blandt andre Niels Helveg Petersen (R) som forhandlingsleder at skabe enighed blandt folketingets partier. Selvom det ikke lykkedes ham at danne en regering, og han i stedet måtte give faklen videre til Poul Schlüter, er han glad for det danske system.
- I andre lande kan det at afgive magten jo give anledning til blodudgydelser og vold. I Danmark foregår tingene i fuld fordragelighed. At vi bruger Dronningen i denne sammenhæng er godt, fordi vi undgår parti-fnider, siger Niels Helveg Petersen.