Vurderingen lød på 75.000-100.000 kroner, da et maleri af dronning Margrethe onsdag aften blev solgt på auktion. Men da hammerslaget faldt, var prisen endte på det dobbelte, nemlig 160.000 kroner.
Dronningen er en ivrig maler, og har udstillet sine værker flere gange på danske kunstmuseer. Men det er yderst sjældent, private får mulighed for at erhverve sig et af dem.
– Hendes store aktivitet inden for området har længe været kendt i offentligheden, men det er yderst sjældent, at vi ser hendes værker på auktion, hvilket kan have gjort det udbudte maleri særligt eftertragtet blandt budgivere. Dronningens nylige abdicering kan ligeledes have givet maleriet et ekstra lag til dets historie,” fortæller Niels Boe-Hauggaard, afdelingsleder for moderne kunst ved Bruun-Rasmussen.
Det udbudte maleri er fra 1988 og blev givet personligt i gave af H.M. Dronning Margrethe til hendes daværende hofmarskal, Hans Sølvhøj (1919-1989), og har siden befundet sig hos dennes familie.
Dette vides ikke, hvem køberen af billedet er.