Det var kærlighed ved første blik, fortæller Lene Beier og viser nu sin østrigske drøm frem på Instagram - Hotel Edelweiss i Itter i Østrig.
Den niende september modtager hun og gemalen Anders Beier nøglerne til hotellet og i dag har de også åbnet hjemmesiden for bookinger.
Til en skøn billedserie af det meget idylliske alpehotel, skriver Lene Beier blandt andet.
- Rejsen hertil har været alt andet end let. Vi har kæmpet os gennem bunker af papirarbejde, navigeret i omveje og håndteret både op- og nedture. Men vi har også mødt fantastiske mennesker, der har hjulpet os med at få vores ældste drøm til at gå i opfyldelse: at eje og drive et hyggeligt familiehotel sammen.
Lene Beier fortsætter i teksten, som du selv kan læse her.
- Vi kommer til at bo i en lille privat del af hotellet, og vores drenge skal gå i den lokale skole og på skilærerskole. Når I kommer på besøg, træder I ind i vores hjem – og vi glæder os til at dele det med jer.
Vil du læse endnu mere - eller booke - så tjek Hotel Edelweiss lige her.