Kridtstreger fylder den grønne tavle med dansk grammatik, og klasselokalet med linoleumsgulvet ligner et fra en ganske almindelig dansk folkeskole.

Men eleverne ved det store bord midt i lokalet skiller sig ud. De er allesammen piger, og de er allesammen nydanskere.

»Det er dejligt, at der kun er piger her i klassen. Vi er meget åbne over for hinanden og fælleskabet er godt. Det ville det ikke være, hvis der også var drenge her. For der er altså rigtig uro i en klasse, når der er drenge,« siger den 19-årige somalier Sulaika Abdi Aden.

40 nydanske piger

Hun har en uddannelse fra hg, men det var ikke noget for hende. Nu vil hun gerne på hf, og bagefter drømmer hun om at blive jægerpilot i militæret. Derfor går hun på FIVU sammen med godt 40 andre nydanske piger.

På FIVU skal pigerne gennem vejledning og undervisning lære at tilpasse sig det danske uddannelsessystem, og så skal det lette deres overgang til arbejdsmarkedet.

Ud over at være fri for irriterende drenge er pigerne også glade for det, de lærer i den kønsopdelte klasse.

»Vi forbedrer os her. Vi lærer at aflevere opgaver til tiden, vi lærer at lave projekter, og vi analyserer digte. Og så kan vi få hjælp til at skrive ansøgninger til job,« siger Muna Ahmed på 19 år, der vil være pædagog.

Kender hinanden

Lige nu er der ingen danske piger i klassen, og det er ærgerligt.

»Det ville være dejligt, hvis der kom danske piger. Men lige nu er vi kun somaliere, tyrkere, arabere og langbortistanere ,« griner Sulaika Abdi Aden, der fortæller, at pigerne kender hinanden rigtig godt uden for FIVU, for de »kommer jo alle fra Vollsmose«.

Projektkoordinator og underviser på PigeFivu, Susanne Kaatmann kan ikke forstå, hvis nogen skulle mene, at den kønsopdelte klasseundervisning er en urtanke.

Og hun mener heller ikke, at det er et problem i forhold til integration, at der ikke er danske piger i klassen.

»Jeg vil gerne slå fast, at det ikke handler om en religiøs kønsopdeling. Det handler om en hormonel adskillelse, der skal sikre pigerne ro. For vores erfaring er, at de tør at sige, hvad de mener, når der ikke er en flok dominerende teenage-drenge til stede. At de åbner op,« forklarer Susanne Kaatmann.

»Vi kigger heller ikke på, hvor de er fra, men ser dem som en gruppe, der ikke er anderledes end andre unge mennesker. Det handler om at give dem selvtillid, hjælpe dem med at tage ansvar for deres egen læring og at klæde dem på til videreuddannelse eller arbejdsmarkedet.«