De sidste otte minutter lignde Christiano Ronaldos 2-1 scoring ellers kampens afgørelse.
Men dybt inde i overtiden fik Arsenals William Gallas bragt lidt uretfærdig balance i regnskabet, da han efter et par riposter i Untieds straffesparksfelt fik bolden over stregen. United-keeper, Edwin van der Sar, fik ellers hænderne på og afværget - men linievogteren markede, at bolden havde passeret målstregen. Dermed holder Arsenal lige nøjagtig fat i førstepladsen i Premier League.
Forud var gået en hektisk og medrivende topkamp, hvor udeholdet fra Manchester i lange perioder var toneangivende.
I første halvlegs sidste minut fik Wayne Rooney med lidt hjælp fra hjemmeholdet William Gallas bragt United på 1-0, inden Cesc Fabregas fik udlignet straks i anden halvleg. Men herefter fortsatte United deres dominans. Og otte minutter fær tid kunne Christiano Ronaldo så fuldt fortjent bringe gæsterne på 2-1 efter flot opspil af Patrice Evra i venstresiden.
Men den føring holdt altså kun til de sidste sekunder, hvor Gallas trods tidligere fejl alligevel blev dagens mand på Emirates Stadium efter lidt af et skydetelt i United-feltet.
Dermed må United fortsat se sig henvist til andenpladsen i ligaen. Arsenal topper med 27 points for 11 kampe, mens Manchester United også med 27 points har en kamp mere samt en dårligere målscore.