En kvinde og en mand gik søndag eftermiddag gennem isen i Munke Bjergby Grusgrav ved Sorø på Vestsjælland.
LÆS OGSÅ: Margrethe er flyttet
Uheldet skete ved 16-tiden, da parret var ude at gå en tur med deres hunde.
- Her ryger en af deres hunde gennem isen. Da de så forsøger at redde hunden op, ryger begge personer selv gennem isen, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Presse-fotos.dk.
Til alt held er der andre på stedet, som hjælper kvinden og manden og deres hund op af vandet.
- De når kun at ligge fem minutter i vandet, men det er også lang tid i den slags kulde vi har i dag. Derfor bliver de kørt med til sygehuset, hvor de skal tjekkes igennem. Men de har det umiddelbart godt efter omstændighederne, lyder det fra vagthavende hos politiet.
Også hundene har det ifølge Presse-fotos.dk godt efter omstændighederne.
Munke Bjergby Grusgrav ligger ved Sorø. (Foto: NCC/PR)