Hvis en mand afsoner en dom for voldtægt, har han oftest også begået voldtægten ? men ikke altid. Ifølge KRIM, som er en interesseorganisation for kriminelle, bør dømte derfor have mulighed for at få efterprøvet rigtigheden af deres voldtægts- og morddomme ved kørsler i politiets dna-register. Det er et register, som tæller omkring 20.000 profiler over kriminelle, og som politiet benytter i efterforskningen af blandt andet voldtægt- og mordsager.
»Det ville være godt for retssikkerheden, hvis dna-registeret blev brugt, ikke kun til efterforskning, men også til efterprøvning,« siger sekretariatsleder i KRIM Hanne Ziebe.
Det kunne for eksempel være i sager, hvor en mand er dømt for voldtægt på andre typer af beviser end pletter af sæd eller blod. Her ville det være forholdsvist enkelt at køre registeret igennem for at efterprøve, om der mon sidenhen var kommet en dna-profil i registeret, der matchede dna-profilen fra sæden. For dna-registeret uddybes løbende. Men det sker ikke.
»I Danmark har man en nul-fejl kurtur, der gør, at når folk er dømt, så er de dømt. Der bliver ikke stillet spørgsmåltegn ved egen fejlbarlighed,« siger Hanne Ziebe.
Ifølge statistik fra Den særlige Klageret under domstolene, blev kun fire sager genoptaget i 2005. Af de fire sager førte én enkelt genoptagelse til frifindelse af en dømt.
Ifølge formanden for Den Særlige Klageret under domstolene, som behandler gamle straffesager, ville det være oplagt at bruge dna-registeret til at efterprøve rigtigheden af afgivne domme.
»Dna kunne jo være et godt argument for overhovedet at gentoptage en sag,« siger formanden Poul Sørensen.
Ifølge KRIM er i forvejen meget svært for en dømt at få efterprøvet sin dom i Danmark. Det er dyrt i advokatbistand, svært at få adgang til relevante sagsakter og lidt af et nåleøje at få godkendt en genoptagelse af en sag. Ifølge statistik fra Den særlige Klageret under domstolene, blev 46 straffesager således forsøgt genoptaget i 2005, men afvist.
I USA bliver dna-registeret både brugt til at opklare uopklarede mord, og til at efterprøve rigtigheden af opklarede mord. Det er typisk jurastuderende, der giver sig i kast med at efterprøve gamle sager. Sådan er det også i Danmark. I KRIM er der således to grupper af jurastuderende, som forsøger at få gamle straffesager åbent igen. Men i Danmark kan dna-registeret altså ikke hjælpe dem i deres frivillige arbejde.
Indtil videre har der ikke været politisk opbakning til at lade registeret blive brugt til efterprøvning af straffesager.