Mange mobiltelefoner indeholder nikkel. Og hører du til dem, der taler meget i mobil, risikerer du at få nikkeleksem, hvis metaldelene på din mobiltelefon afsmitter nikkel.
Videncenter for Allergi har netop undersøgt 41 mobiltelefoner, hvoraf otte af dem afgiver nikkel. En lignende undersøgelse fra Canada viser, at 10 ud af 23 mobiltelefoner frigiver nikkel, oplyser videncentret.
Eksemen viser sig ved kløende udslæt, der hvor huden har kontakt med mobiltelefonen. Det kan være ved øret eller på kinden.
Eksemen breder sig, hvis man bliver ved med at udsætte huden for nikkel Man kan ikke se på en mobiltelefon, om den indeholder nikkel, men ved at købe et nikkel-sæt på apoteket, kan man selv teste metallet.
Læs mere på www.miljoeogsundhed.dk