Det kan godt være, at du selv for længst har glemt alt om en e-mailkorrespondence, du en gang havde med din chef.
Men du skal ikke regne med, at den er gået i chefens glemmebog.
Ligesom i Se og Hør-sagen ender e-mails nemlig i stigende grad som fældende beviser. Flere virksomheder anskaffer sig derfor et såkaldt mailarkiv, hvor kommunikation gemmes - potentielt til evig tid. Det skriver dr.dk.
- Virksomhederne får øjnene op for, at kommunikation, som kan have betydning for ens omdømme, foregår via andre medier end for 15-20 år siden, fortæller Mikkel Løcke Winther, der er product manager i IT-sikkerhedsfirmaet Comendo, til dr.dk.
Comendo laver e-mailsikkerhed for en stor del af landets større virksomheder, og selvom der ikke findes nogen overordnede tal, har firmaet oplevet en stor stigning i efterspørgslen af mailarkiver.
Ifølge Mikkel Løcke Winther er det primært større virksomheder, der har et mailarkiv. Typisk drejer det sig om virksomheder, der kan komme under anklage og har brug for at kunne dokumentere detaljer i en given sammenhæng.
- Det kan være fagforeninger, advokatfirmaer, mediehuse og offentlige myndigheder, siger han til dr.dk.
Mailarkiverne fungerer ved, at man via søgeord kan finde år gamle mailkorrespondancer frem.
Hvilke mails, der kan hives frem fra arkivet, er der ikke nogen klare regler for. Det skal vurderes fra gang til gang og afhænger af, hvad der står i mailen, og hvor alvorlig sagen er.
Mails er som udgangspunkt beskyttet af persondataloven, fordi de som minimum indeholder et navn. Derfor skal der være en god grund til at bruge dem som dokumentation, og hvis mailsene indeholder mere personligt følsomme oplysninger, skal der være en endnu bedre grund.
Til gengæld gør det ikke en forskel, om mailsene er sendt fra en privat adresse, hvis indholdet er af professionel karakter.
Newspaq