"Hele oplevelsen gjorde mig så modbydeligt forskrækket. Jeg er aldrig kommet mig over det."
Jane Rav gik fra at at elske sit job som pædagog til den dag i dag ikke at kunne kigge på en flok børnehavebørn uden at få det dårligt.
Hun gik ned med stress og panikangst efter at være blevet mobbet af sin chef gennem tre år, samtidig med at hun skulle tage sig af børn med massive sociale problemer.
Men der er ikke nok dokumentation for de psykiske konsekvenser ved mobning på arbejspladsen. Derfor har Arbejdsskadestyrelsen afvist Jane Ravs sag.
"Jeg tvivler på, om jeg kommer til at arbejde i nærheden af fuld tid igen på grund af det, der skete på mit job. Men min sag passer ikke ind i nogen paragraf. Jeg føler mig pisset på," siger den 52-årige pædagog.
Jane Rav er et typisk eksempel på en patient, der får afslag på en psykisk arbejdsskade: Kvinde ansat i omsorgssektoren, der er gået psykisk ned på grund af dårlig ledelse og høje følelsesmæssige krav i jobbet.
Mens 11 procent af mændene får anerkendt en psykisk erhvervssygdom, er det kun tre procent af kvinderne, viser tal fra Arbejdsskadestyrelsen.
"Så kunne der ryge en stol gennem lokalet"
Før hun blev sygemeldt og mistede sit arbejde, havde Jane Rav arbejdet som pædagog i den samme børnehave i Assens på Fyn i 23 år.
I princippet var det en almindelig institution, men efterhånden var en stor del af børnene tosprogede, havde store sociale problemer og reagerede fysisk. Det betød, at jobbet ofte var både fysisk og psykisk hårdt, samtidig med at pædagogerne ikke havde tiden og redskaberne til at tage sig fuldt ud af børnenes store problemer.
"Når man er ansvarsfuld, vil man jo så gerne det hele, og så gør den slags ondt," siger Jane Rav.
"Der var for eksempel en dreng, som ikke kunne tåle at dele mig med de andre. Hvis jeg gav andre børn opmærksomhed, kunne der pludselig ryge en stol gennem lokalet, eller han reagerede ved at bide, slå og sparke mig. Han gjorde det ikke i ond mening, men han burde ikke have været i en almindelig børnehave," fortsætter hun.
Et andet barn forsøgte flere gange at sætte ild til institutionen, og tit måtte pædagogerne bruge meget tid på at tale med forældrene, som ofte kun forstod lidt dansk.
Det var imidlertid hverken børn eller forældre, der slog Jane Rav ud af kurs, men derimod den nye leder, institutionen fik i 2009.
Jurapapirer midt i en flok galende børn
Jane Rav følte sig helt fra start udsat for kritik og grænseoverskridende kommentarer fra den nye chef.
"Jeg forsøgte at tage problemerne op, men det blev det værre af. Hun talte grimt og hånligt til mig. Hun beskyldte mig ved flere lejligheder for ting, der ikke passede, og modsagde sig selv og fordrejede ting, så jeg aldrig vidste, hvor jeg havde hende."
Blandt andet slog chefen hårdt ned på en episode, hvor Jane Rav på en kollegas opfordring var gået hjem nogle minutter før tid, fordi hun ikke havde haft tid til at holde frokostpause hele ugen.
Derudover skubbede chefen nogle ledelsesopgaver over på Jane Rav, for bagefter at klandre hende for ikke at udføre dem ordentligt.
For eksempel skulle hun overlevere nogle vigtige juridiske informationer til en af de tosprogede mødre midt i en stue fyldt med larmende børn.
"Set i bakspejlet skulle den mor være kaldt ind til et møde af ledelsen og haft en tolk, men jeg blev kastet ud i situationen. Chefen sagde, at det var en ren formsag, og at jeg bare hurtigt skulle have morens underskrift. Kvinden var dårlig til dansk og forstod ikke juraformuleringerne, så hun bad mig læse det højt, mens jeg stod og skulle holde øje med tyve andre børn," siger Jane Rav.
"Da jeg gjorde chefen opmærksom på, at moren burde sættes bedre ind i de papirer, blev jeg pludselig klandret for ikke at forklare moren sagen grundigt nok, selvom jeg fra start fik besked på slet ikke at forklare hende noget, men bare få den underskrift," fortsætter hun.
Hvad bliver det næste, hun anklager mig for?
Efterhånden begyndte Jane Rav at få kvalme, hukommelsesbesvær og angstanfald.
"Jeg vidste aldrig, hvor jeg havde min chef. Til sidst var jeg konstant bange for, hvornår jeg næste gang blev trukket ind på kontoret og anklaget for et eller andet," siger Jane Rav.
Forløbet kulminerede med, at hun sidste år til jul blev sygemeldt og otte uger efter opsagt.
Hun anmeldte sagen som en arbejdsskade, men selvom en psykiater har vurderet, at hun har fået varige mén af forløbet, har Arbejdsskadestyrelsen afvist sagen.
I dag er Jane Rav jobsøgende, selvom hun stadig er mærket af sagen.
"Min krop reagerer stærkt på stress. Jeg kaster næsten op bare ved tanken. Jeg har problemer med hukommelsen, og min realitetsfornemmelse er helt væk efter tre år med den chef. Jeg er nok ikke reelt rask, og jeg ved ikke, om jeg vil kunne magte et fuldtidsjob, men jeg er nødt til at komme videre," siger hun.