I en treværelses lejlighed i Vanløse, lidt uden for København, har tre mødre og deres babyer stukket hovederne sammen. Den ene er Birgitte Vestergaard, dagplejemor og mor til Lara på 16 måneder. De to andre er hendes veninder. Helene Fink Tolstrup, specialestuderende og mor til Frederik på 15 måneder, og Dorthe Frederichsen, folkeskolelærer og mor til Zakarias på seks måneder.

Der er varmt og en svagt sødlig duft af babyer og bleer. Der ligger legesager overalt i stuen. På bordet er der dækket op med brændenældete, æblebåde og bastognekiks.

De tre mødre er mødtes for at lære at tale med deres baby. Ikke med ord, men med tegn.

Fagter fra hverdagen

Birgitte Vestergaard har læst, at babyer kan lære at give udtryk for deres tanker, ønsker og behov med tegn, adskillige måneder før de får lært at gøre det med ord. Det synes både hun og hendes veninder lyder tillokkende.

»Jeg har allerede prøvet at lære min datter et par tegn, og jeg oplever, at det er rigtig rart for hende at kunne udtrykke sig og rigtig spændende for mig at få indblik i hendes tanker. Så nu vil jeg gerne lære mere om det,« siger Birgitte Vestergaard.

Derfor har hun fået Line Fagerholt til at komme hjem i hendes lejlighed og holde et af sine kurser i babytegn. Line Fagerholt er mor til to og arbejder til daglig som lærer på en skole for døve og hørehæmmede børn. Ved siden af holder hun foredrag om babytegn.

Den sidste titel kom til, fordi hun blev så begejstret over sine erfaringer med at bruge babytegn med sine egne børn, at hun besluttede sig for at lave deciderede kurser. Hun er én blandt ganske få, som underviser i babytegn i Danmark.

Selv blev hun inspireret til at bruge babytegn af en kollega og af to amerikanske psykologer, Linda P. Acredolo og Susan W. Goodwyn. De to forskere dokumenterede allerede i midten af 1990’erne, at forældre med fordel kan bruge tegn til at lette kommunikationen med deres babyer.

Egentlig handler det bare om at udbygge de tegn, som vi allerede allesammen bruger i hverdagen: Vi nikker for eksempel med hovedet for et ja, vi ryster på hovedet for et nej, vi vinker til farvel, vi trækker på skuldrene, klapper og aer.

Og da babyers behov for at kommunikere langt overstiger deres evne til at gøre det, tager de med kyshånd imod muligheden for at kommunikere med tegn.

De to amerikaneres videnskabelige erfaring gennem 10 år er, at forældre ved at udvide deres babys repertoire af fagter ikke alene forbedrer kommunikationen, men også gør det lettere for børnene at lære at tale. Desuden stimulerer tegnene de smås intellekt, styrker deres selvværd og båndene mellem forældre og babyer.

Færre frustrationer

De fleste kender oplevelsen af at stille endeløse rækker af spørgsmål ud i luften, som ikke får svar:

»Er du sulten?«

»Er du tørstig?«

»Er du træt?«

Det kan være temmelig frustrerende for forældre ikke at kunne gennemskue, hvad deres baby beder om. Ligesom det kan være meget frustrerende for den lille baby ikke at kunne gøre sig forståelig.

Men sådan behøver det heller ikke at være.

»Hvis babyer lærer at bruge babytegn, kan de allerede fra ni–ti måneders-alderen give udtryk for deres behov og tanker med tegn for mad, drikke, mere, kat, sød, bange og så videre,« siger Line Fagerholt.

Hun og hendes mand havde selv meget stor gavn af babytegn.

»Vores datter viste sit første tegn, da hun var 10 måneder. Hun kom op på at bruge omkring 30 tegn for alt fra mad til, at hun gerne ville se Rasmus Klump. Det var en kæmpe oplevelse første gang, hun viste et tegn, og vi havde gavn af tegnene, frem til hun var knap 1½ år. Da hendes talesprog udviklede sig, stoppede hun automatisk med at bruge tegnene, men brugte dem stadig understøttende, når hun blev ivrig,« fortæller Line Fagerholt.

Hun har undervist i babytegn i tre år, og især inden for det seneste halvandet år er det rigtig ved at tage fart. Som regel er det mødregrupper eller veninder, der inviterer hende ud.

Lidt skepsis

Line Fagerholt forklarer de tre mødre, hvorfor babyer kan lære at tale med tegn, længe inden de kan lære at tale med ord. Det skyldes, at tale kræver en fin motorik, mens tegn kun kræver en grov motorik.

»Babytegn er derfor en god mulighed for tidlig kommunikation med små børn,« siger Line Fagerholt.

Ifølge hende er babytegn egentlig bare en udvidelse af de tegn, som vi i forvejen bruger i vores daglige kommunikation. Så der er intet hokus-pokus i det, mener hun.

Alligevel ser Dorthe Frederichsen lidt skeptisk ud. Hun skal tydeligvis lige høre lidt flere argumenter, før hun overgiver sig til den begejstrede stemning.

Ofte gør børn også fagter med hænderne helt af sig selv, og dem kan forældrene aflæse, hvis de er opmærksomme på dem, fortæller Line Fagerholt:

»En mor og en far undrede sig for eksempel over, at deres dreng rystede den ene hånd, hver gang han skulle have mad. Indtil de fandt ud af, at han bare kopierede bevægelsen for sutteflasken, der blev rystet. Men det er ikke altid, at forældre opdager eller gennemskuer, at deres børn faktisk prøver at bruge tegn til at kommunikere,« siger hun.

»Jeg ville i hvert fald ikke lægge mærke til det, hvis jeg ikke havde hørt, at jeg skulle være opmærksom på det,« siger Dorthe Frederichsen.

Hun er lige nu den af mødrene, der har sværest ved at koncentrere sig om foredraget, fordi hendes lille dreng flere gange påkalder sig hendes opmærksomhed på legetæppet. Men hun er på uanset sin lette skepsis.

En kilde til stolthed

Så vågner Lara og Frederik, der har ligget og sovet middagslur. Vel oppe og veludhvilede bliver de små forsynet med nogle æblebåde. Vupti, er de spist.

Så opdager Line Fagerholt, at Birgitte Vester- gaards datter Lara står og laver tegnet for mere . Hun peger med den ene hånds pegefinger ned i den anden hånds flade.

»Vil du have mere æble?« spørger Line Fagerholt, der selv laver tegnet, mens hun spørger.

Børn lærer nemlig bedst babytegn, hvis de voksne bruger og gentager dem så meget som muligt, når de snakker, forklarer hun.

Birgitte Vestergaard ranker ryggen, hendes øjne lyser, og hun smiler. Hun har allerede brugt enkelte tegn sammen med Lara, og det gør hende synligt stolt, at hendes datter tager dem til sig.

Birgitte Vestergaard rækker skålen med æblebåde frem mod Lara, og hun snupper hurtigt en båd mere. Lara ser også svært tilfreds ud.

»Det er da fascinerende,« udbryder Birgitte Vestergaard.

Hørt og forstået

Line Fagerholt viser de tre mødre nogle filmsekvenser på sin bærbare computer. De er med små børn, som er rigtig gode til at bruge babytegn.

»Det er jo fantastisk at kunne få indblik i alt det, som ens børn rent faktisk tænker og ved,« udbryder Helene Fink Tolstrup med øjnene klistret til computerskærmen.

Så vender alles øjne sig pludselig mod Lara og Frederik. De er begyndt at lege med en ske, som de skiftevis putter i munden på hinanden. Der er tæt øjenkontakt imellem de to små. Så aer Lara sig pludselig på armen. Det er tegnet for sød .

»Zakarias er sød,« siger hun. Bare uden ord.

Lara lærer flittigt

To uger senere har Lara taget flere tegn til sig.

»Vi bruger det stadig. Jeg har lært Lara tegnene for mor, far og baby, og hun har også selv fundet på nogle,« siger Birgitte Vestergaard.

Efter at have været til rytmik og leget sanglegen Tommelfinger, tommelfinger, hvor er du , hvor fingre bliver gemt på ryggen, har Lara for eksempel konsekvent gemt hænderne på ryggen. Som et tegn for, at noget er væk.

Birgitte Vestergaard er begejstret.

»Jeg kan mærke, at det mindsker frustrationerne herhjemme. Især i situationer, hvor Lara gerne vil have et eller andet,« siger hun.

»Hun kan lede mig i den rigtige retning ved for eksempel at lave tegnet for at drikke. Så er der kun tilbage at finde ud af, hvad hun gerne vil drikke«.