Kender du Teodoro Obiang Nguema? Det gør de færreste, selvom han ligger på en klar tiendeplads over de værste diktatorer i verden.

Obiang er præsident i miniputlandet Ækvatorial Guinea, som ligger på Afrikas vestside. Og Obiang fortjener at ligge på listen over de værste herskere i verden. Det lille land har blot 500.000 indbyggere, men sidder på en af Afrikas største oliereserver. Det er der bare ikke nogen af de ludfattige indbyggere, som får noget ud af. I stedet ryger de mange oliemilliarder direkte i lommen på udenlandske firmaer og Obiangs familie. En fransk avis har retteligt døbt landet ’Diktatorial Guinea’.

Teodoro Obiang er blevet så olierig, at han ligger nummer otte på Forbes’ liste over verdens rigeste regenter med en privatformue på 3,4 milliarder kroner. De penge er samlet sammen siden starten af 1990’erne, hvor der første gang blev opdaget olie ud for kysten af det lille land.

Alligevel er der ikke sket specielt meget for de fattige 95 procent af indbyggerne i landet, og ifølge en FN-rapport er der ikke sket væsentlige fremskridt for befolkningen siden 1979.

»Fattigdommen bliver brugt som et politisk våben,« siger Alicia Campos fra Afrikastudier ved Universidad Autónoma de Madrid.

Hun forklarer, at Obiangs diktatur er tilstede alle vegne i det lille land. Befolkningen tør ikke tale frit, og selv hvis samtalen ikke er politisk, bliver der kigget over skulderen, før man tør åbne munden.

»Det er jo i bund og grund en rationel måde for regimet at opføre sig på: at forhindre enhver udvikling for befolkningen. For når folk bliver rigere og får en uddannelse, så vil de ikke længere leve under et diktatur,« siger Alicia Campos.

Tortur til alle

Enhver opposition mod Obiangs styre i Ækvatorial Guinea bliver kvalt. Fængslerne er fyldt med politiske fanger, og flere menneskerettighedsorganisationer fortæller om udbredt brug af tortur. Alligevel bliver Obiang ikke fordømt internationalt.

»Den eneste forskel på Obiang og Mugabe er olie,« siger Alicia Campos og henviser til Zimbabwes brutale diktator Robert Mugabe, som blandt andre EU har indført sanktioner imod.

Ifølge flere medier og rapporter fra menneskerettighedsorganisationen Global Witness, så ignorerer internationale selskaber og regeringer diktaturets forbrydelser.

Landet har ikke haft frie valg siden uafhængigheden fra Spanien i 1968. Obiang kom til magten ved et blodigt kup i 1979, hvor han afsatte sin onkel fra magten. Men siden har Obiang selv overtaget rollen som brutal hersker. I 2002 fik han 97 procent af stemmerne ved et valg, som det amerikanske udenrigsministerium beskrev som »skændet af udbredt bedrageri og trusler«.

Ifølge den statslige radio er der en god grund til, at ingen må kritisere Obiang. Han er nemlig i konstant kontakt med Gud og kan derfor »beslutte at dræbe, uden at nogle kan holde ham ansvarlig og uden at skulle i helvede«.

Berømt kupmager

Ækvatorial Guinea fik for et øjeblik verdens opmærksomhed for et par år siden, da den tidligere engelske premierminister Margaret Thatchers søn Mark blev anholdt i forbindelse med et kupforsøg mod Obiang.

Sir Mark Thatcher erkendte sig senere skyldig i ikke at have undersøgt tingene grundigt nok, da han investerede i en helikopter, som kupmagerne havde brugt. Men han benægtede ethvert kendskab til kuppet. I den forbindelse fik Obiang malet et billede af sig selv om offer for internationale firmaer og udenlandske regeringers lyst til at stjæle de afrikanske ressourcer. En lyst, der sikkert er tilstede, men som Obiangs familie tilfredsstiller helt fint på egen hånd.