Da Dansk Folkepartis regnedreng, Kristian Thulesen Dahl, for tre år siden underskrev aftalen om at forkorte dagpengeperioden fra fire til to år, havde han ikke forestillet sig, at konsekvenserne blev så dramatiske.
Sammen med V og K var Dansk Folkeparti ophavsmænd til den omstridte dagpengereform, der, siden den trådte i kraft ved årsskiftet, har betydet, at foreløbig mere end 25.000 danskere har mistet retten til dagpenge.
Det havde Kristian Thulesen Dahl ikke set komme. Det erkender Dansk Folkepartis leder nu i et interview med Ugebrevet A4, hvor han i stedet lægger op til et konjunkturbestemt dagpengesystem med højere udbetalinger i starten af ledighedsperioden.
- Det er åbenbart, at konsekvenserne af dagpengereformen har været voldsommere end ventet. Væksten er udeblevet, og de job, som, vi håbede på, ville komme, er ikke kommet. Og i takt med det bliver vi mere og mere overbeviste om, at det rigtige er et dagpengesystem, der går op og ned med konjunkturerne, siger han.
Kristian Thulesen Dahl understreger, at han ikke selv har en fiks og færdig model klar for, hvordan et nyt dagpengesystem skal se ud.
- Hvis dagpengesystemet skal virke som et fornuftigt sikkerhedsnet, skal det bredes mere ud i perioder med lavvækst og ringe jobmuligheder end i perioder med høj vækst og mange jobmuligheder. Det svære er at skrue det rigtigt sammen, men kan man finde en god model, finder jeg det principielt rigtigt, siger han.
De økonomiske vismænd har foreslået, at dagpengeperioden i de gode år kan komme helt ned på et år, men det afviser Kristian Thulesen Dahl.
- Tiden er ikke inde til at forkorte dagpengeperioden yderligere. Et år går meget hurtigt for en person, der er blevet ledig, og det kan skabe en dårlig stresstilstand. For mig at se virker et sikkerhedsnet på to år og opefter i et konjunkturbestemt system fornuftigt. Men jeg kan ikke se, at man kan komme under to år. Det er bunden, fastslår Kristian Thulesen Dahl.
Kristian Thulesen Dahl åbner også for at diskutere, om dagpengene skal være højere i begyndelsen af en ledighedsperiode, så den såkaldte dækningsgrad bliver bedre.
- Grundlæggende tror jeg på, at ledige gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet. Og jeg tror ikke på, at en højere dækningsgrad vil forhindre folk i at søge job, for de allerfleste danskere vil opleve det at blive ledig som et fald i indkomst, siger Kristian Thulesen Dahl og fortsætter:
- Det afgørende er, at vi får en dækningsgrad, som sikrer en tilpas attraktivitet i at være i dagpengesystemet. Derfor vil det være fint, hvis udvalget ser på, om dagpengenes dækningsgrad er for lille, tilpas eller måske skal være højere i startfasen af en ledighedsperiode.
Kristian Thulesen Dahl er også opmærksom på, at ændringerne ikke må medføre, at dagpengesystemet får social slagside.
- Vi skal passe på ikke at lave et system, hvor det er højtlønnede, der skal have en større dækning, for det kan de betale sig til via tillægsforsikringer. De ufaglærte og kortuddannede, der har mest brug for dagpengesystemet og ofte har længere ledighedsforløb, må ikke blive taberne. Den sociale profil på en højere dækningsgrad i starten af en ledighedsperiode må ikke ramme skævt, siger han.
Dermed demonstrerer Kristian Thulesen Dahl et klart fokus på Dansk Folkepartis kernevælgere, når han taler om beskæftigelsespolitikken. Adskillige vælgerundersøgelser viser, at det især er ufaglærte, kortuddannelse og ældre danskere, der sætter kryds ved DF ved folketings- og kommunalvalg. Og det er de samme grupper, som, Kristian Thulesen Dahl mener, skal tilgodeses bedre i jobcentrene og hos arbejdsgiverne.
Kristian Thulesen Dahl fremhæver, at den store fokus på ungdomsarbejdsløshed i urimelig grad overskygger indsatsen over for seniorerne.
- Mange lidt ældre danskere er blevet ledige på grund af krisen, men de opfatter slet ikke sig selv som færdige med arbejdsmarkedet. Jeg møder 55-årige, der føler sig skubbet ud af systemet, der ikke gider dem mere, fordi de snart skal på pension. Jo flere ressourcer jobcentrene bruger på de unge, jo mere neddrosler de indsatsen over for seniorerne, og det er helt forkert. Vi skal sikre en beskæftigelsespolitik til gavn for det grå guld, siger han.
Præcis hvordan en beskæftigelsespolitik målrettet de gråhårede skal se ud, kan DF-lederen ikke svare på.
- Men det kræver i hvert fald, at vi får en ny tænkning anno 2013, hvor mange raske seniorer gerne vil blive i job, og det har vi slet ikke fået fat på i vores beskæftigelsespolitik endnu. Vi hænger stadig fast i, at man er på vej på folkepension, når man er fyldt 55 år, siger han.