"Jeg har ikke lavet penge, jeg har lavet damer."
Sådan lyder Kidds mest kendte strofe, og i sit næste hit kan rapperen med det borgerlige navn Nicholas Westwood meget vel synge: "Jeg har lavet ballade."
Den unge københavner kommer med en række grove udbrud mod Dansk Folkeparti i en video på YouYube. Så grove, at Dansk Folkeparti nu har meldt ham til politiet for trusler.
Det gik ellers lige så godt for Kidd, der sidste søndag gæstede Clement Kjærsgaards talkshow sammen med Helle Thorning-Schmidt.
"Det er helt almindelig rutine, at alle trusler mod Pia Kjærsgaard meldes til politiet," oplyser pressechef i DF, Søren Søndergaard, til Newspaq.
På en håndholdt videooptagelse med et par kammerater sviner Nicholas Westwood både Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard. Det er særligt førstnævntes udtalelser om at retfærdiggøre israelske bosættelser på Vestbredden.
"Pia K. er fucking klam. Jeg har intet tilovers for hende. Hvis min musikkarriere når dertil, hvor jeg skal gi' hånd til de der mennesker - jeg spytter. Jeg sværger på mit liv, at jeg spytter Pia K. i ansigtet. Jeg spytter på Morten Messerschmidt," siger han i videoen.
Men det er særligt følgende citat, der har fået DF til at indgive en politianmeldelse.
"Det er så pinligt for Danmark, at de findes, jeg håber nogen dræber dem. Det har du mit ord på, jeg håber nogen dræber Pia K. og Morten Messerschmidt," siger han, mens den kasketklædte mikrofonholder griner.
På videoen afslører Kidd også sin yndlings porno-hjemmeside.
Se videoen her: Kilde: youtube