I 2011 skal 15.000 danskere gå på arbejde hver dag til fordel for miljøet.

Det er et af hovedpunkterne på det finanslovsforslag, Socialdemokraterne og SF her til formiddag fremlagde.

For at det skal kunne lykkes skal Landsbyggefonden have lov at bygge for yderligere tre milliarder kroner. Fonden skal have lov at låne pengene af staten, fordi pengene vil komme ind senere.

Et andet punkt på S-SF's liste over forslag til næste års husholdningsøkonomi lander på kommunernes skriveborde. De to oppositionspartier ønsker, at kommunerne skal energisikre bygninger og renovere landets kloakker.

Fem milliarder skal gå til projektet og skal komme ved udvidede lånemuligheder for kommunerne.

Også landets ghetto-områder er med i forslaget. Står det til den røde blok, skal de belastede områder renoveres for én milliard kroner.

I alt fremrykkes offentlige investeringer for 10 milliarder kroner.

Som bekendt er skoler og uddannelser også højt på S og SF's prioriteringsliste.

1,35 milliarder kroner skal bruges på at hæve kvaliteten i uddannelsessystemet. Forslaget får opbakning fra de radikale og - naturligvis - landets lærere.

Regeringen dikterer nul-vækst i kommunerne. Det tror S-SF ikke på vil holde i praksis. Derfor afsætter de godt 1,2 milliard til at fastholde den kommunale service.

Også når det kommer til de fattige danskere, er S-SF uenige med regeringen. De vil afskaffe det, de kalder fattigdomsydelserne nemlig 450-timersreglen, starthjælpen og kontanthjælpsloftet. Det vil koste 760 millioner kroner.

Står det til S og SF skal multimedieskatten være fortid. Det skal betales ved beskatning på medarbejderaktier og aktieordninger.

Skatterne skal ikke prisreguleres før 2014. Forslaget er dermed en "overligger" fra regeringens genopretningsplan, og det er samarbejdspartneren de Radikale er dybt skeptiske over.

Planen er, at fastfrysningen samt en hævning af beskæftigelsesfradraget og pensionstillægget i 2013 skal indbringe knap syv milliarder kroner.

Og hvor skal alle pengene så komme fra?

De to oppositionspartier vil lave et loft over indbetalingerne til pension på 100.000 kroner årligt. Det skal indbringe 6,7 mia. kr. allerede næste år.

Universiteterne og professionshøjskolerne må også deltage i finansieringen ved at skære 400 millioner kroner på reklamebudgettet.

Banker og andre finansielle virksomheder skal til at betale mere i såkaldt lønsomhedsafgift - i alt to milliarder årligt. Bankerne er ovenpå igen efter finanskrisen, nu er det tid til, at de betaler lidt igen, lyder argumentet.

Finanslovsforslaget for det kommende år begynder langsomt at implementere den langsigtede plan for en stabilisering af dansk økonomi, som S-SF kalder Fair Løsning.

Læs hele forslaget her.">her