Inflation og høje energipriser lægger i øjeblikket pres på mange danskeres privatøkonomi, og mange danskere er gået på jagt i budgettet efter poster, der kan spares på eller skæres helt væk.
- Mange er på udkig efter udgifter, der kan skæres væk eller reduceres for at få økonomien til at hænge bedre sammen, siger forsikringsekspert Anne Garde Slothuus fra Forsikringsoplysningen.
- Det er naturligt nok. Men der er nogle af de helt grundlæggende forsikringer – fx indboforsikringer- og ulykkesforsikringer – hvor man virkelig skal tænke sig godt om, før man vælger at spare dem helt væk. Konsekvensen er jo, at man står uden hjælp, hvis man bliver ramt af indbrud, vandskader, brand, et stort erstatningsansvar eller en alvorlig ulykke, siger Anne Garde Slothuus.
- Situationen gør det oplagt som forbruger at undersøge, hvor der kan spares på udgifterne. Essentielle forsikringer, som fx indboforsikringen, er det dog vores anbefaling, at man ikke sparer helt væk, siger Jakob Steenstrup fra Forbrugerrådet Tænk, som i stedet opfordrer til at benytte sig af Forsikringsguiden.dk i stedet:
- Den kan benyttes som redskab til at tjekke, om der er en god sammenhæng mellem aktuelt forsikringsbehov, pris og dækning, eller om man med fordel kan foretage ændringer, der potentielt også kan bidrage til mere luft i budgettet, siger han.
Vigtigt sikkerhedsnet
Anne Garde Slothuus fra Forsikringsoplysningen bruger som eksempel den store brand i Vanløse tidligere på året, hvor 130 boliger udbrændte:
- Det er meget alvorligt eksempel på, hvor hurtigt og hvor galt det kan gå - og hvor vigtigt det er at have en indboforsikring, der hjælper både med erstatning af ødelagte ting og med udgifter til genhusning, mens der bygges nye boliger på brandtomten, siger Anne Garde Slothuus.
Indboforsikringen indeholder også en meget vigtig ansvarsforsikring. Uden den, kan man ikke få hjælp, hvis man er involveret i uheld eller ulykker, hvor andre kommer til skade.
Gå til Forsikringsguiden.dk
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.