På fredagens pressemøde understregede den afgående partiformand for SF, Villy Søvndal, at han ikke vil blande sig i, hvem der bliver hans efterfølger. "Jeg tror ikke, at jeg vil sætte mig ned og lave en skabelon af en ønske-SF'er", som han formulerede det.
Alligevel sagde Søvndal følgende om en kommende formands kvaliteter:
1) "Det afgørende for SF og også en kommende formand er, at SF er i en regering. Det er en del af SF's profil at være et regeringsparti".
2) "Jeg vil se på deres (de kommende kandidaters, red.) levned, jeg vil se på deres nuværende form".
3) "Jeg glæde mig rigtig meget til at overlade det her til en af de SF'ere - hvem det end måtte blive - som jeg har lært at kende gennem både arbejdet frem mod regeringsdeltagelsen, men også undervejs i regeringsarbejdet".
4) "Jeg er fuld af fortrøstning i forhold til de unge talenter, det her parti har".
/ritzau/